Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULIUS THOMSEN.
eöger hypotesen om naturkræfterne i en tiltrækning imellem og en
bevægelse af materiens mindste dele, af molekuler og atomer.
Al virksomhed bliver derved bevægelse. Men bevægelsen kan være
af forskellig art. Den kan omfatte legemet som en helhed, således som
det er tilfældet med stenen, der falder til jorden, med planeterne, der
sig om solen, med svinghjulet, der drejer sig om sin akse: en
sådan form af bevægelse vilde man nærmest kalde mekanisk virksomhed.
Men virksomheden kan også være mere skjult og indskrænket til en
bevægelse af molekulerne indenfor legemets grænser, altså til molekul ar
bevægelse: en sådan bevægelse vil da give sig til kende ved legemets
fysiske egenskaber, dets vægtfylde, varmefylde, varmegrad o. s. v.
Endelig kan bevægelsen nærmest være knyttet til atomerne indenfor
molekulets grænser, og den vil da væsentlig kun ytre sig i stoffets
kemiske egenskaber.
Bevægelse kan fremkomme ved tiltrækning mellem materiens mindste
dele. Den samlede tiltrækning, som jordens materie eller masse ud
over på et legeme ved jordens overflade, giver sig til kende ved lege
mets vægt, d. v. s. ved det tryk, som legemet udover på sin under
støtning. Når legemet ikke er understøttet, falder det derfor til jorden
og opnår derved en hastighed, som for det frie fald i det lufttomme
rum kun afhænger af den höjde, gennem hvilken legemet er faldet,
ligegyldigt om legemet er stort eller lille, eller om det består af det
ene eller det andet stof.
Den virksomhedsmængde, som legemet har opnået ved faldet, kan
udrette et arbejde, f. ex. löfte en vægt eller spænde en fjeder; og
forsögene vise, at den arbejdsmængde, som det faldende legeme inde
holder, netop er så stor, at den vil kunne löfte legemet tilbage til den
höjde, fra hvilken det er faldet, således som det iagttages i pendulets
svingninger —, eller også löfte en halvt så stor vægt igennem den
dobbelte höjde o. s. v. En bevægelses virksomhedsmængde (også kaldet
arbejdsmængde eller energi) kan derfor udtrykkes ved angivelse af,
hvor höjt den vil kunne löfte en given vægt, eller f. ex. hvor mange
kilogram den vil kunne löfte gennem en meters höjde.
Da nu én art af bevægelse kan omdannes til en anden, f. ex. det
faldende legemes fremadskridende til omdrejende bevægelse, til sving
ninger, bølgebevægelse o. s. v., så opstår spørgsmålet om, hvor stort
et arbejde den oprindelige virksomhedsmængde efter hver af disse
omdannelser er i stand til at udrette. Undersøgelsen viser, at den
512
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
