Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULIUS THOMSEN.
Selvfølgelig kan en opsparet arbejdsmængde bringes i virksomhed,
hvilket sker i stor målestok ved den kemiske proces, som kaldes for
brænding, og ved hvilken det organiske stof, som brændslet indeholder,
ved luftens indvirkning omdannes til de stoffer, af hvilke det en gang
blev dannet i planten: derved frigöres da atter den arbejdsmængde,
som blev bunden eller opsparet, dengang planten dannede sit organiske
stof af luftens og vandets bestanddele og under lysets medvirkning.
En lignende binding eller opsparing af arbejdsmængde linder også
sted ved mange andre processer, såsom når den elektriske ström ud
forer et kemisk arbejde, f. ex. adskiller vandet i dets bestanddele, ilt
og brint. Men disse luftarter ville da også, når de senere på ny for
binde sig og danne vand, frembringe en arbejdsmængde eller varme
mængde lig den, som er medgået til vandets adskillelse.
Den opsparede arbejdsmængde, der således som i de nævnte exemp
ler först kan blive virksom ved en forandring af de materielle deles
plads, såsom ved et legemes fald eller ved en kemisk forbindelses
dannelse, kaldes ofte potentiel energi i modsætning til den, der er til
stede som bevægelse i dens forskellige former og kaldes kinetisk energi.
Yi kunne altså omdanne potentiel energi til kinetisk og omvendt;
men vi kunne ikke frembringe nogen energi af intet og ikke lade
nogen del af naturens samlede energi gå til grunde. Yi stå derfor
lige overfor energien som overfor materien, som vi ligeledes kunne
Ö O 7 C
omdanne på mange ihåder, uden at vi dog formå at danne nogen
materie af intet eller bringe nogen del af den til at forsvinde.
Gå vi tilbage til tilværelsens fjærnestc tider, så langt som tanken
formår at fölge, så må allerede på den tid så vel den hele energi
mængde som al materie, der nu indeholdes i verden, have været til
stede; men tilstanden må have været en anden.
Materien, som nu er samlet i större og mindre kloder, har sikkert
været nogenlunde jævnt fordelt over det hele verdensrum, oplöst i
sine yderste bestanddele. Tiltrækningen mellem de adskilte materielle
dele måtte göre sig gældende, og ved en tilnærmelse mellem masse
dele måtte der indtræde en lokal fortætning af materien om enkelte
centrer, der således bleve de förste antydninger til senere verdenskloder.
Den ved tilnærmelse imellem masscdelcne frigjorte arbejdsmængde
måtte tildels antage karakter af bevægelse og i de tættere ansamlinger
514
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
