Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURVIDENSKABENS GRUNDSÆTNINGER.
stærkeste kikkerter; vi kunne, således som kirurgen, i stor udstrækning
göre indgreb i det menneskelige legeme og dets funktioner, ophæve
sansernes virksomhed, værne de frembragte sår mod myriader af bak
terier og atter med held sammenføje, hvad vi have lösnet; vi kunne
beskytte mennesker og dyr mod de laveste organismers odelæggende
virksomhed, medens vi på den anden side lade andre af disse orga
nismernes ringeste repræsentanter arbejde i vor tjeneste ved mange
industrielle foretagender.
Vor hele stræben går altså ud på at udgrunde materiens, kræfter
nes og organismernes ejendommeligheder og at anvende de erhvervede
kundskaber til gavn for mennesket. Jo stærkere vore kikkerter blive,
desto dybere ville vi formå at se ind i verdensrummets fjærne egne,
desto flere stjærnetåger ville vi kunne oplöse i grupper af stjærner
men nye stjærnetåger ville da også dykke frem i de oplöstes sted.
Jo skarpere vore mikroskoper blive, desto fyldigere bliver vor kund
skab til jordens mindste organismer: mange af disse, som nu synes kun
at bestå af enkelt celle, ville frembyde en sammensat bygning, medens
nye, endnu mindre organismer ville dykke frem i tåget übestemthed.
Hvorhen vi vende blikket, såvel mod de store, som mod de små
forhold, overalt viger grænsen for naturvidenskabens område mere og
mere tilbage, og en uendelighed moder os såvel i de store som i de
små forhold; overalt åbenbare sig de samme love og stadfæstes natur
videnskabens fundamentale hypoteser, som uagtet den store forander
lighed og forgængelighed, som verden tilsyneladende frembyder, dog
vidne om uforanderlighed, uforgængelighed og evighed!
Påvirket af en lignende tanke skrev en norsk digter (A. Munch)
ved det forrige naturforskermode i Kristiania for 18 år siden:
»Der går en tanke gennem al naturen,
Så dyb og stor som skabermagtens bliv,
Den spirer op med korn af agerfuren,
Den skjuler i det dunkle hav sit liv.
I fjældets årer, i metaller blanke,
Den præger ud sin gådefulde skrift
At samle og forfølge denne tanke
Det er vor stræbens herlige bedrift.»
519
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
