Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SKANDINAVISKE LANDES SKIBSFART.
importartikler tilsammen neppe har tilveiebragt en så stor forøgelse i
skibsfarten. 1 Hovedårsagen til den så betydeligt forögede stenkulsim
port ligger antagelig i den tiltagende dampskibsfart og jernbanetrafik 2
samt i jernværkernes og andre industrielle anlægs stigende forbrug af
stenkul. I husholdningerne forbruges neppe meget, da de svenske ovne
ikke er indrettede på dette brændsel.
Medens stenkul af alle större artikler viser den relativ stærkeste
progression, bar dog trælastudskibningen givet det störste bidrag til skibs
fartens forøgelse. Der udfortes nemlig i årene 1850—54 gjennemsnitlig
304,000 og i 1880—84 gjennemsnitlig 1,993,000 reg.-ton trælast, og denne
artikel, der således i et tidsrum af 30 år er bleven 6 å 7-doblet, sys
selsætter i vore dage en tonnage, der er 1,689,000 reg.-ton större end
den, der sysselsattes i den förste halvdel af femtiårene.
Da den samlede bestuvning ved den ind- og udgående skibsfart
efter forfatterens beregning 3 skulde være steget fra omtrent 667,000
til 4,009,000 reg.-ton vil det sees, et trælastudskibningen har bidraget
ligeså meget som hele den övrige import og export tilsammentagen.
Den stærke tilvæxt i Sveriges trælastudforsel daterer sig fornemlig
O O O
fra begyndelsen af femtiårene. Ved den tid udförtes fra Sverige neppe
synderlig mere end halvdelen af, hvad der udförtes fra Norge, medens
forholdet nu er omtrent det omvendte, idet Sveriges trælastudforsel er
dobbelt så stor som Norges. I Norrland, der nu udskiber over i/5 af
den fra Sverige udförte trælast, men som dengang endnu ikke havde
begyndt at spille nogen fremtrædende rolle, fandtes på mange steder
store, næsten urörte skovstrækninger, som spekulationen især begyndte
at kaste sig over efter den pludselige prisstigning, som den mellem
Rusland og Vestmagterne i 1853 udbrudte krig fremkaldte. En mængde
sagbrug oprettedes, hvis eiere for en stor del sikrede sig den fornödne
tilgang på tömmer ved at erhverve sig dels forpagtningsrettigbeder, of
test på 50 år, dels eiendomsskov.
Tömraerflödningen lettedes efterhånden ved elverensninger og andre
vasdragsforbedringer, og i de senere år bar fragternes nedgang i sin
1 Den samlede bestuvuing for indgående er nemlig beregnet til 188,000 reg.-ton
i 1850—54 og 1,303,000 reg.-ton i 1880—84.
2 I året 1884 forbrugtes af lokomotiverne på de svenske statsbaner 88,736 ton
stenkul, hvoraf 25,936 indenlandsk. På de private baner anvendtes antagelig ca
70,000 ton, så at det samlede forbrug var benved 160,000 ton = ca 200,000 kbm.
3 Ved denne beregning er det overensstemmende med resultaterne af en speciel
undersøgelse for 1883 forudsat, at den bestuvede del af skibsrummet i forhold til
tonnagen af de lastede fartöier udgjör omtrent 71,3 pct for indgående og 85,8 pct
for udgående.
627
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
