- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1887 /
100

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

L. DIETRICHSON.
2. Bindingsverkconstructionen dannes ved et rammeverk af verti
cale og horizontale, bygningens hovedinddelinger modsvarende bjelker
eller stokke, hvis mellemrum udfyldes ved til rammen fæstede fladhugne
eller skårne planker. Disse planker kunne anbringes
a) enten i horizontal stilling, fæstede til de verticale stokke,
&) eller i vertical stilling, fæstede til de horizontale stokke. I dette
tilfælde kaldes bygningen rejsverksbygning (af rejse, stille på ende)
også under visse forudsætninger stavbygning.
Rejsverket anvendtes som vi så vistnok i Tydsklands middelalder
til kirkeligt brug, men således, at plankerne nagledes til stokkene. I
Norges middelalder anvendtes stavbygningen såvidt os bekjendt næsten
kun til kirkeligt brug (stavekirker), da den mindre tilfredsstillede det
praktiske behov af varme og tæthed, men derimod i langt höjere grad end
blokhusbygningen gav plads for udfoldelsen af höjreiste masser og over
hovedet en friere behandling af træbygningens esthetiske momenter, men
i en construction, der nu ikke er kjendt i noget andet land, og som vi have
sögt at vise sandsynligvis stammer fra Irland og de angelsachsiske lande.
Stavekirkernes materiale er næsten altid den herlige malmfuru, •på
hvilken de norske skove i middelalderen var så rig; kun i Indre-Sogn
ved Lysterfjorden anvendtes den der og alene der i vort land i
större masser voxende alm ialfald til visse dele af kirken.
De redskaber, der ere brugte til træets bearbejdelse i vore stave
kirker, synes at have indskrænket sig til öxen, bövlen, hugjernet og na
veret (boret), ligesom kniven og hugjern af forskjellig form (specielt den
s. k. geissfuss) synes at være sågodtsom de eneste instrumenter, der har
været anvendte til ornamenternes udskjæring. Derimod har sagens an
vendelse ikke været kjendt. Stammerne klovedes som i den nys
nævnte opsats berört når de vare fældede, efter længden i to halv
dele ved hjelp af öxe og kiler, och fladhuggedes derefter på den runde
side, så at man af hver stamme kun fik to planker. Til stolper anvendtes
derimod den hele stamme rund stundom lidt fladhuggen på de to
sider. Först i de seneste kirker —de korsformede anvendtes firhugne
stokke til rammen. Hugjernet anvendtes til ornamenter og til tapning
og falsning, listverket behandledes ved hjelp af hövi; det sidste farvedes
ofte i mörke linjer ved hjelp af en maling, der har vist sig at bestå af
tjære og könrög. Naveret boret anvendtes til at frembringe huller
til befæstning af de dele, der skulde gribe ind i hinanden. Man finder
nemlig i disse kirker sågodtsom intet jern anvendt; ingen jernnagler eller
100

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1887/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free