Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SCHWEIZERSK ARBEJDE OG ARBEJDSSKOLE.
var altså det årlige belöb, som kunde disponeres til arbejdsundervisnin
gens bedste, ved de nye lokale tilskuds 90,000 frs. og ved statsbidragets
220,000 frs. med en gang bleven foröget fra de nys nævnte 540,000 frs.
til 850,000 frs. End ikke denne sidste sum angiver det hele omfang af
det for industrien og håndværket virkende undervisningsvæsens budget.
For det förste var det bleven bestemt, at de til grund for ansögningerne
om statsbidrag liggende budgetopgaver alene skulde medtage, hvad der
anvendtes til den egentlige undervisning, men ikke udgifterne til admini-
stration og lokale. Dernæst var der ikke få fagskoler, af höjere som af
lavere rang, som ikke strax trådte ind i ansögernes række, og som altså
ikke have kunnet medtages i den ved denne lejlighed opgjorte statistik.
Fremdeles må hertil föjes den höjere polytekniske læreanstalt i Ziirich,
der i sin egenskab af en gjennemfört statsskole ikke faldt ind under den
nye bevilgnings rækkevidde. Alt i alt bliver det på denne måde ikke så
lidet over en million frs., som Schweiz i denne stund ofrer på den indu
strielle fagdygtigheds opretholdelse og videre udvikling.
Ved den förste fordeling af statsbidraget vare af forbundsregjeringen
et antal sagkyndige mænd bievne anmodede om personlig at besöge de
forskjellige skoler, fra hvilke andragende om statstilskud forelå, ikke blot
til kritiserende inspektion, men også for at retlede skolernes vedkommende
med hensyn til den hensigtsmæssigste anvendelse af det ansögte bidrag.
»Navnlig i denne sidste henseende», skriver forbundsrådet i sin embeds
raæssige indberetning for 1885, »kunde vore udsendinge bistå skolerne
med sine råd, og at disse også i de aller fleste tilfælde er bleven bered
villigt modtagne og fulgte, har vist sig i de årsberetninger og regnskabs
opgjör, som i de sidste uger af december indlob i anledning af udbeta
lingen af de tidligere i udsigt stillede statsbidrag.» Det er således en
lignende fremgangsmåde som den, man tidligere havde anvendt ved fa-
og som man ligeledes moder ved iværksættelse
af loven af 21de december 1883 om de schweizerske jernbaners regn
skabsvæsen: en vejledende, præventiv kontrol, der mere virker gjennem
oplysning, råd og forhandling end ved hjælp af de officielle, alene for
yderste nödsfald forbeholdte magtmidler. Overfor en befolkning og under
samfundsforhold som Schweiz’s har methoden vist sig at være fortræffelig.
Måske opnår man på denne måde et mindre ensartet og mindre hurtigt
indtrædende resultat. Men til gjengjæld tör dette resultat blive bevaret
som en så meget sikrere vinding.
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
