- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1887 /
310

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ALFE. LEIIMANN.
psykologerne også forlængst have gjort, at vi besidde en vurdere- eller
skelneevne, d. v. s. evne til at opfatte ligheder og forskelle. Det er nu
indlysende, at en nærmere undersøgelse af denne evnes natur, en bestem
melse af den sikkerhed, hvormed vi under forskellige omstændigheder
ere i stand til at skelne, er af störste interesse for psykologen. Og at
sådanne undersøgelser heller ikke ere ganske uden betydning for fysikeren,
tror jeg at have godtgjort ved de givne exempler. s,
Man kunde endog gå et skridt videre og mene, at enhver fysisk
undersøgelse måtte være umulig, för vi nøjagtig kende lovene for vor
skelneevne. Ti ethvert fysisk experiment, enhver måling, forudsætter jo
en1 experimentator, en iagttager, og da det »at måle» ikke er andet end
at vurdere en given størrelse lig med et vist antal målenheder, så kommer
iagttagerens evne til at opfatte denne lighed med i spillet. För vi altså
kende vor skelneevnes sikkerhed, synes enhver nöjagtig fysisk måling at
blive illusorisk. Dette vilde virkelig også være tilfældet, såfremt fysikeren
ikke med rigtigt videnskabeligt instinkt havde baseret alle sine målinger
på den eneste art af vurdering, som vi ere i stand til at udfore med
næsten fuldstændig sikkerhed, nemlig vurderingen af, hvorvidt to linjer i
samme plan ligge i forlængelsen af hinanden eller ikke.
Ethvert måleredskab er, som man let ser, netop bygget her på. Om
to legemer veje lige meget, kende vi på, at vægtskålens viser peger på
gradbuens nulpunkt. Hvad enten kræmmeren måler et stykke töj med
en alen eller fysikeren bestemmer en barometerhöjde ved hjælp af en
höjdemåler (katetometer), så er det i begge tilfælde, uden hensyn til den
nöjagtighed der tilsigtes, den samme vurdering, de bygge på. Ligesom
den förste bringer töjets ender til at dække en inddeling på alenmålet,
således indstiller den sidste med störste omhu kikkertens trådkors på
vædskens overflade; og når den fundne höjde derpå aflæses på måle
stokken, så er det atter linjer, målestokkens og ironiens inddelinger, hvor
om det drejer sig. Og som i disse tilfælde, således i alle andre. Ved
enhver vinkelbestemmelse bringes ligesom ved höjdemålingen kikkertens
trådkors til at dække det undersøgte punkt, og vinklen aflæses på ind
delte gradbuer. Tör man ikke stole på, at en sådan aflæsning kan
foretages tilstrækkelig nöjagtig, så kan öjet skærpes med mikroskopet,
der vil enhver afvigelse mellem linjerne hundreder af gange for
storret. På denne måde bringes observationsfejlen ned til et forsvindende
minimum. Men det er også kun ved vurderingen af rumsbilleder, at
dette kan opnås; så snart forskeren nodes til at tage andre vurderinger
310

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1887/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free