Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA ASTRONOMIENS HISTORIE.
ningen i klodernes bevægelse; at han beviste, at kraften er rettet mod
solen i alle tilfælde, hvor Keplers anden lov holder stik,, eller at den i
det hele er rettet mod et centrum, ifald man betragter bevægelsen om
hvilkensomhelst klode; at han også i andre henseender undersøgte kraf
tens egenskaber ved hjelp af bevægelsens natur, således som erfaring
havde vist den at være altsammen er vistnok af vigtighed, men det
er endnu ikke hovedsagen, da det ikke förer videre end til hvad man
vidste för af erfaring. Heller ikke er altsammen üblandet Newtons
værk; således havde andre för eller samtidig med.ham fundet, at kraften
er omvendt proportional med kvadratet af afstanden i et tænkt planet
system, hvor planeterne bevæger sig i cirkler overensstemmende med
Keplers tredie lov (omlobstidernes kvadrater proportionale med kuberne
af afstandene fra solen). Det er det samme simple bevis, som man finder
i de fleste af nutidens elementære lægeboger i astronomi eller fysik, og
som ofte tilskrives Newton. Nogle var også ved en anden betragtning
kommet til det samme resultat med hensyn til kraftens afhængighed af
afstanden.
Newtons fortjeneste i denne henseende kan passende sondres i to.
På det forberedende stadium af hans undersøgelser er især en ting af
den höieste vigtighed, nemlig hans bevis for, at tyngden og gravitationen
er en og samme ting, eller, rettere sagt, at den förste er en speciel
yttring af den sidste; naturligvis er det også dette, som har givet an
ledning til navnet gravitation. At Newton selv anså dette for at være
det egentlig kritiske punkt, fremgår af det bekjendte faktum, at da det
förste forsög på at före dette bevis mislykkedes, henlagde han hele
sagen og lod den blive liggende i mange år.
Det som det egentlig gjaldt, var kun at beregne månens »fald mod
jorden» på to måder. Tænker man sig månens bane eller et stykke deraf
optegnet på et papir og en tangent optrukket til et punkt deraf, så vil
månens fald mod jorden i en vis tid, f. ex. et minut, repræsenteres ved
tangentens afvigelse fra det punkt af den krumme bane, hvortil månen
er nået hen et minut efter at den stod i berøringspunktet. Istedetfor
ved konstruktion kan det samme findes ved en let beregning, hvortil kun
kræves kjendskab til månens omlobstid og dens afstand fra jorden, ud
trykt i fod eller et andet bekjendt jordisk mål. Dersom nu månens fald
mod jorden ene og alene er forårsaget af tyngden, så må det tal, man
på denne måde får ud, stemme med det man kan finde ved hjelp af
tyngdens virkning her på jorden. Hvor langt et legeme falder i löbet
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
