Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA, ASTRONOMIENS HISTORIE.
noget som, trods gjentagne forsög og modifikationer, dog ikke lykkedes
når det kom til detaljerne, gav gravitationstheorien ikke alene en fyldest
gørende forklaring af bevægelsens art, men viste sig også fuldt skikket
til på forhånd at bestemme dens kvantitet et særdeles betydeligt
fortrin. Den forskjellige måde, hvorpå de to theorier blev til, er også
betegnende; medens Newton under sine forberedende undersøgelser arbeidede
sig frem skridt for skridt, stadig stöttet på erfaringen, indtil han nåede
toppen, gik Descartes med en gang i vei med deduktionen fra det valgte
princip. Yoltaire siger om ham, at han vilde have været verdens störste
filosof, ifald han havde opfundet mindre.
En indvending mod Newtons theori, som længe blev fremholdt, og
som egentlig aldrig er ganske forstummet, fremhæver det urimelige i den
antagelse, at den döde materie skal kunne udöve en tiltrækning på umå
delige afstande tvers igjennem det tomme rum. Indvendingen går altså
ikke ud på at påvise en feil thi aldeustund erfaringen stemmer over
ens med konsekvenserne af denne antagelse, kan den ikke kaldes feilagtig
men en mangel,-idet man ikke föler sig tilfreds, torend der kan påvises
en dybere liggende og naturlig årsag til denne mærkværdige egenskab
ved materien. Newton selv udtaler sig om dette punkt på forskjellige
steder ikke alene i Principia, men også i sine andre skrifter 1, og han
udtaler sig ikke altid på samme måde; man får i det hele det indtryk,
at Newton har anseet det hele spørgsmål som vistnok værende af stor
interesse for videnskaben i det hele, men som noget der er himmelens
mekanik ganske uvedkommende. Hertil kommer også, at man vel over
hovedet neppe kan tænke sig en videnskabelig theori, mod hvilken der
ikke vil kunne reises indvendinger af lignende art; om det således engang
skulde lykkes at gå et skridt længer tilbage og påvise en årsag til gra
vitationskraften ved den antagelse, at rummet mellem kloderne ikke er
absolut tomt, men kun relativt, d. v. s. at det deri værende stof er
umærkeligt for os, så måtte man dog nødvendigvis gå ud fra en bevæ
gelsestilstand heri eller noget lignende, som det atter vilde være beret
tiget at spørge efter en naturlig årsag til. Denne vei har ingen ende.
Foruden denne indvending, som da ialfald lader sig hore, om den end
egentlig rammer noget der ligger udenfor sagen, fremkom der i den
torste tid også forskjellige andre, som kun skyldtes manglende forståelse.
1 En sammenstilling afen hel række sådanne udtalelser er foretaget af Bjerknes
i forhandlinger i videnskabs-selskabet i Kristiania 1877 under titelen »Om den Newton
ske naturopfatning og navnlig hans forhold til spörgsmalet om en fjernvirknings
existence».
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
