Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA ASTRONOMIENS HISTORIE.
bar uendelige grene. Men faktisk er nok de allerfleste, måske alle, hidtil
bekjendte baner sluttede linier. For en stor del af kometerne er rigtig
nok banerne så overordentlig langstrakte, at beliggenheden af den fjerneste
ende ikke har kunnet bestemmes ved hjelp af den korte bue, hvori
kometen bar kunnet observeres, fordi man ved observationerne ikke kan
opdrive mere end en vis grad af nöiagtigbed, som her bliver utilstræk
kelig; man siger *da, at denne anden ende ligger uendelig langt ude og
kalder banen en parabel. For tilveiebringelsen af en virkelig parabolisk
bane kræves der en så speciel betingelse, at en sådan bane er så at sige
umulig og ialfald ikke kan bolde sig i længden. De beregnede byper
bolske baner er ganske ringe i antal og dertil usikre.
De følgende tilnærmelser består nu i at udlede de afvigelser fra den
elliptiske bevægelse de såkaldte perturbationer som de andre kloders
tilstedeværelse kan forårsage i hvert enkelt tilfælde. Hvilke vidlöftigbeder
man herunder er udsat for, vil kunne forståes af følgende. Ved under
søgelsen af månens bevægelse bestemmer man som förste tilnærmelse
den ellipse, som månen vilde bevæge sig i, såfremt d,er ikke fandtes andre
kloder end den og jorden. Men månens virkelige bane er så uregel
mæssig, at denne förste tilnærmelse er ganske utilstrækkelig. Delaunay,
som arbeidede med månens theori i over 20 år, har nedlagt resultaterne
heraf i to kvartbind på tilsammen 1812 sider; i slutningen af andet bind
anförer ban de matbematiske udtryk for månens tre koordinater (længde
og bredde, benfört til ekliptiken, samt afstand i rummet) i form af rækker.
Udtrykket for længden indeholder 479 led, som strækker sig over 58
sider, hvorved tillige kan bemærkes, at koefficienterne i hvert enkelt led
også i mange tilfælde har måttet udtrykkes ved rækker; udtrykket for
bredden indeholder 436 led, som strækker sig over 52 sider, og udtrykket
for afstanden (eller parallaxen) 100 led på 10 sider. En stor del af
disse led kan vistnok aldrig nå op til så store belöb, at de kan blive
mærkbare for observationen, men de har dog måttet beregnes, forinden
dette kunde vides. Og endda er Delaunays verk ikke fuldstændigt; det
indeholder kun de perturbationer, som er en fölge af solens tiltrækning,
og af disse igjen kun dem, som er af periodisk natur. Forfatterens
död forhindrede udgivelsen af et tredie bind, som skulde indeholde det
manglende.
Nu er månen vistnok den klode, som uden sammenligning er den
værste i denne henseende, dels fordi den omstændighed at selve solen
her optræder som perturbator (i forbindelse med at solen er nærmere
337
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
