Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELENE NTBLOM.
kjærlighed, og han kunde aldrig lösrive sig fra det af ham så forhadte
Paris, skjönt længselen efter hjemmet tiltog med en smertelig styrke, alt
eftersom hans langvarige, hårde sygdom skred mod döden.
I alle livets omvexlinger blev han trofast hos madame Yiardot og
hendes familie.
Da krigen mod Tydskland går for sig, skriver han fra Baden-Baden
1870 til M. A. Miljutin:
»Forövrigt ere vi beredte på alt, og i nödsfald rejse vi til Wildbad,
og med vogn, thi alle jernbaneforbindelser ere afbrudte. Jeg siger ’vi’,
d. v. s. familien Yiardot og jeg. I intet tilfælde kan jeg skille mig fra
dem.»
Fra London skriver han 1871 til Borissow:
»Da tilstanden i Paris er meget betænkelig og for hver dag bliver
betænkeligere, ved familien Yiardot nu mindre end nogensinde, hvad der
skal blive af dem, og følgelig ved jeg heller intet.»
Kun ved sine rejser hjem til Rusland skiltes han for en kortere tid
fra disse sipe dyrebareste venner, og man ser da af hans breve, hvordan
han levede med tankerne halvt borte, færdig til opbrud når som helst,
for igjen at rejse tilbage til Paris.
Da han engang på en af disse hjemrejser forgæves har ventet på
breve fra Paris, bliver han så bekymret og urolig, at man intet sted i
hans korrespondance finder, at noget har bevirket en sådan ængstelse
eller fremkaldt så stærke udtryk hos ham. Han antager ganske vist,
at udeblivelsen af breve kan ligge i, at han har opgivet en adresse, til
hvilken han ikke er rejst; men nu skriver han til Maszlow fra Petersborg
og bonfalder ham om at gjöre alt, hvad der står i hans magt, for at se
om der muligvis findes breve til ham under hans broders adresse. Han
skriver: »Jeg kaster mig for dine lodder og bonfalder dig endnu en gang,
rejs til min broder i Pretschistenka, undersøg sagen, og besörg brevene
sendte til mig her. Jeg vil evigt være dig taknemlig derfor.»
Denne hans hjertes dybeste hengivenhed, for hvilken han offrede al
personlig lykke i livet, hindrede ham dog ikke i at nære et inderligt og
varmt venskab for sine russiske venner, og med råd og dåd at hjælpe
alle, så vidt det stod i hans magt.
Hans breve ere fulde af beviser på, hvor varmt han deltog i alt der
hændte hans venner. Deres arbejde, deres familieliv, deres modgang og
sygdomme beskjæftigede bestandig hans deltagende tanker.
Især var han altid rede med kjærlighedsfulde ord, om en sorg eller
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
