Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. A. FRIDERICIA.
Marsiglio var fodt omtrent 1270 og hörte til en borgerlig familie
ved navn Mainardino. Han studerede först filosofi ved sin födebys be
römte universitet, kastede sig derpå over medicinen, gik en tid i krigs
tjeneste og blev senere gejstlig. Störst betydning for hans åndelige ud
vikling fik dog hans ophold i Frankrig. Han modtog her stærke påvirk
ninger fra den mærkelige skole af jurister, der især under kong Filip
den smukke havde hævdet statens ret over for kirken; han blev lærer ved
universitetet i Paris og var 1312 dets rektor. Allerede i Frankrig skal
han have udbredt læresætninger, som stod i strid med kirkens herskende
system; men först udbrudet af kampen mellem kejserdømmets daværende
repræsentant, den romerske konge Ludvig af Bajern, og pave Johan XXII
gav anledning til, at han blev forfatter af det skrift, der har gjort hans
navn berömt. 1
Ludvig af Bajern havde i syv år måttet kæmpe med sin medbejler,
hertug Frederik af Österrig, om den romerske kongeværdighed, denne
værdighed, som skulde give magten ikke alene i Tyskland, men også i
Italien og Burgund, og som paven ved sin kroning af den romerske konge
skulde ophöje til kejserværdigheden, der var symbolet på den højeste verds
lige magt. I året 1322 var sejren i Tyskland endelig bleven hans; hertug
Frederik var bleven overvunden og fangen i slaget ved Miihldorf. Men en
ny og endnu alvorligere kamp forestod ham som så mange af hans for
gængere, kampen mod pavedømmet.
Stridens genstand var den samme som så ofte tidligere; den drejede
sig i virkeligheden om hele magtforholdet mellem den daværende sam
fundsordens to modsatte poler. Lige fra oldtidens slutning havde den
opfattelse gjort sig gældende, at herredommet over verden skulde deles
i det åndelige og det verdslige, præstedømmet og kejserdømmet, men en
ligelig magtdeling havde hurtig vist sig som en umulighed. Paven i Kom
havde gjort sig til herre over præstedømmet og kirken, kejseren måtte
opgive sin inflydelse på pavernes valg, paven havde eneretten til at krone
kejseren. Mere og mere havde paverne udviklet deres fordringer på den
överste magt. Hohenstaufernes nederlag havde ladet kampens förste store
afsnit ende med pavedømmets sejr. Men striden var atter blusset op;
kirkens verdsliggørelse, gejstlighedens anmasselser, den traditionelle fore
stilling om kejserdømmets universelle verdslige magt havde på ny frem-
1 Om Marsiglio se især Riezler, Die literanschen Widersacher der Päpste zur Zeit
Ludwig des Baiers, Leipzig 1874; Allgemeine deutsche Biographie XX, 441 ff., og
Villari, Niccolo Machiavelli und seine Zeit 11, 213 ff.
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
