Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDUSTRIENS ERSTATNINGSPLIGT.
med hensyn til tab og forringelse på værktoj og maskiner, må han også
bære tabet og beskadigelsen af »det levende værktoj», arbejderen. Ind
vendes det så, at der dog må gives en forklaring af, hvorfor arbejderen,
der jo er et menneske med fri selvbestemmelsesret, her stilles i klasse
med maskiner, eller at lignelsen, när den föres videre, i al fald halter
på andre punkter, idet driftsherrens ansvar for arbejderens forseelser over
for andre i vore dage söges udstrakt videre end hans ansvar for skade,
forårsaget ved redskabers og maskiners ufuldkommenhed, så får svaret
en noget anden indklædning. Det hedder da, at driftsherren må bære
alle de med produktionen forbundne udgifter og ofre; uden
dem kan produktet ikke tilvejebringes. Ligesom driftsherren höster nyt
ten og udbyttet af virksomheden, bör han bære risikoen derved. Rent
privatretlig sét er det arbejdsgiveren, der har at betale alt, hvad arbejds
resultatet koster, og rent økonomisk er det producentens sag at kalkulere
sin bedrift, så at han i produktets pris får erstatning for alt, hvad det
har kostet ham. Denne teori om »produktionsomkostningerne» som hjem
mel for arbejdernes erstatningskrav er i vore dage i god kurs både hos
katedersocialistiske forfattere i Tyskland og andensteds og i retsvidenskabe
lige udviklinger; særlig i Sverige påberåbes den stadigt. Men den hjælp,
den yder, er desværre rent illusorisk.
Der ligger strax noget bestikkende i den måde, hvorpå denne teori
i
sammenstiller en nationalökonomisk sætning med retsgrunden. Men dette
er intet for det foreliggende spørgsmål ejendommeligt. Det gælder om
formueretsreglerne i almindelighed, at de låne deres indhold fra det øko
nomiske liv og afpasses efter dets tarv, og omvendt lægges jo i et civili
seret samfund enhver økonomisk plan med den gældende ret som grund
lag, så at den retlige anordning i sin konkrete form må påvirke reglerne
for fordelingen af arbejdets udbytte og for formuens erhværvelse. Var
det en- nødvendig omkostning, denne erstatning til arbejderen, ja så
måtte driftsherren være at tilpligte til at bære den efter de samme regler,
hvorefter han bærer produktionsomkostningerne iövrigt 1 ; var det omvendt
et givet retskrav, så blev driftsherren nödt til at optage chancerne for
erstatning til arbejderne i sine overslag. Men det er netop disse spörgs-
1 Skal udtrykket »produktionsomkostninger» rumme alt, hvad der på en eller
anden måde betinger produktets fremkomst, bortfalder slutningen om, at producenten
skal bestride alle udgifterne, allerede derved, at samfundet som sådant jo bærer en stor
del af disse. En snævrere forståelse af udtrykket som sigtende alene til producentens
omkostninger stemmer dog vistnok både med almindelig og med teknisk-cikonomisk
sprogbrug (jfr. således den bekendte sætning, at en vares pris bestemmes al »produk
tionsomkostningerne» som laveste grænse).
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
