Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILHELM THOMSEN.
tiske» (omtrent de samme som Max Muller efter Rasks forbillede* har
slået sammen under navnet de »turaniske»), men af hvis underafdelinger
ffere dog vistnok rettere nu opfattes som forskellige sprogætter. Blandt
de herhen horende sprog ere de finske atter de, af hvis videnskabelige
erkendelse han har indlagt sig de störste fortjenester. Skönt hans hjælpe
midler her for en stor del vare meget mangelfulde, har han dog med
genialt skarpsyn for förste gang givet en fuldstændig klassifikation af
dem, som efter min overbevisning (måske med undtagelse af et enkelt
punkt) endnu stedse står over alle de forsög på andre grupperinger, der
senere fra forskellige sider ere fremkomne. I sammenhæng hermed er
indrer jeg om hans allerede nævnte lappiske sproglære, om at det skyldes
hans initiativ og ihærdige anbefaling, at den russiske mæcenat grev Ru
mjæntsov lod det fortjenstlige finske lexikon af G. Renvall udarbejde og
trykke på sin bekostning, om at störste delen af de her for förste gang
brugte, nu for længst almindeligt antagne navne på de finske sprogs
mange kasus ere opfundne af Rask, o. s. fr.
Er nu end liasks formål ved sprogsammenligning först og fremmest
det nævnte, den naturlige klassifikation af sprogene, så bliver han dog
på ingen måde stående derved. Til påvisningen af hvad der i gramma
tisk bygning eller ordforråd er fælles og hvad der er forskelligt, slutter
sig i anden række forklaringen af disse ligheder eller uligheder. Også
her træffe vi naturligvis mange vidnesbyrd om hans skarpe iagttagelses
evne. Vi tinde for förste gang opstillingen af en række (dels væsentlige
dels ganske vist også uvæsentlige) »bogstavovergange» mellem de forskellige
sprog; deres tilstedeværelse afgiver for Rask dels en målestok for slægt
skabet mellem vedkommende sprog, dels en berettigelse for sammen
stilling af andre ord og former, hvori de samme overgange findes; der
imod betragter han rigtignok på ingen måde overholdelsen selv af de
allervigtigste overgange som en nödvendig betingelse for en sammen
stillings tilladelighed (ligeså lidt som f. ex. endnu Bopp). Han har end
videre f. ex. set, at mærket for akkus. piur. oprindelig er -ns, -ms,
hvilket han forklarer som dannet af akk. sing. ved tilföjelse af et pluralis
mærke s (prisskr. s. 224); han ser i verbernes personendelser afændringer
af de personlige pronominer (smst. s. 179, 258); han er den förste, som
har opdaget vokalomlydens natur, at den beror på en tiljævnende ind-
’ Max Miiller, »Letter to Bunsen», s. 12 ff. (her og andensteds er det dog overset,
at allerede Rask også bl. a. regnede de »malebariske» eller dravidiske sprog blandt de
skytiske, hvad M. M. s. 73 synes at anse for en ny opdagelse).
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
