Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LI TERATURÖ FVERSIGT.
ELIEL ASPELIN. Nationalmuseum för Finland. Helsingfors 1887.
I en nylig udkommen brochure har dr. Eliel Aspelin taget ordet
for grundlæggelsen af et »Nationalmuseum för Finland», en sag, som
både directe har betydning for de archæologiske studier i Norden, og
söm tillige ved den måde, hvorpå den fremstilles, må vække en varm
sympathi.
Hvad dr. Aspelin vil, er det samme, som prof. R. Nyrup allerede
i begyndelsen af århundredet fordrede i sit, for hin tid såre mærke
lige udkast til et dansk nationalmuseum: en samling af landets for
tidsminder, hvori hele dets kulturudvikling fra de ældste tider af skulde
kunne fremstilles populært og studeres videnskabelig, og hvad der
dengang måtte betragtes som et pium desiderium, på hvis opfyldelse
man næsten ikke turde håbe, er nu, ialfald i to af de nordiske lande
så noget nær blevet virkeliggjort. Men selv i vore dage kræver ofte
udbredelsen af nye ideer en lang tid. Man står i Finland endnu ved
den förste begyndelse, som i nabolandene allerede er tilbagelagt for
længe siden.
Men skulde der dog nu ikke i Finland være anledning til uden
betænkning at fölge det givne exempel? Det princip, som ligger til
grund for et nationalmuseum, har i Sverige og Danmark alt i lange
tider stået sin pröve og er ikke blevet væsentlig ændret, men kun
udformet og gjennemfört, idet det toges i arv af en senere tid. Hvad
C. J. Thomsen dannede, blev videre udviklet af J. J. A. Worsaae og
fortsættes nu af C. F. Herbst, og Bror Emil Hildebrands rige virk
somhed for Sveriges archæologisk-historiske statssamling er taget i
sikker hånd af den nuværende rigsantiqvar. Bag disse mænd har
der bestandig stået en række af medarbeidere, enig samlede om den
fælles opgave at udvikle de nationale museer, og det er i sandhed
betryggende, at der for hvert af de nordiske lande i de senere år er
fremkommet udforlige udtalelser, fra Worsaae, Hans Hildebrand og
Ingvald Undset, om et nationalmuseum, dets betydning og opgaver, som
i alt væsentligt ere indbyrdes fuldstændig overensstemmende.
Det må da sikkert siges at være en god og fast grund, hvorpå
dr. A. anviser sine landsmænd at bygge et museum, og herom kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
