- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Förste Hefte. 1854 /
3

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jorden og Menneskeslægten, af Etatsr. G. Forchhammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bliver angreben af en Luftart, som vi kalde Kulsyre, og som
nu kun udgjör en meget ringe Deel af Atmosphæren, medens
den i en ældre Tid forstörstedelen maa antages at have
dannet Jordens langt höiere og langt tungere Luftkreds.
Kulsyren bemægtiger sig Kalken, og naar den er tilstede i
en rigelig Mængde, gjör den den derved dannede kulsure
Kalk oplöselig i Vand, medens alle Trappens övrige
Bestanddele tabe deres Sammenhæng og danne Leer og
leeragtige Jordarter, der under ganske nye Former afsættes af
Vandet og i Tidens Löb hærdnes til Skifere. Kalken samler
sig i Sövandet, hvor Skaldyr og Koraller bemægtige sig
dette Stof og afsætte det i hine, nylig omtalte, mægtige Lag
af Kalksteen. Uden disse Smaadyrs sondrende Virkninger
vilde Kalkstenen, som er uundværlig for Mennesket til
Bygningsmateriale og mange andre, skjöndt mindre vigtige
Anvendelser, være saa sjelden paa Jorden, at man neppe kunde
regne paa nogen omfattende Benyttelse deraf. Senere
Jordrevolutioner, Vandets og Jordbevægelsernes forenede
Virkning, forstyrre igjen en stor Deel af hine Kalkstene og
blande den kulsure Kalk med andre Jordmasser; saaledes
fremtræder Mergel og med Mergelen hiint mægtige Middel
til foröget Plantevæxt, der har givet vort Land mere, end
Californiens og Australiens Guldgruber have givet hine Egne,
Rigdom i Forening med en regelmæssig og vedvarende
Virksomhed, der forvandler vore Heder til frugtbare Kornmarker
og fremkalder Byer, hvor der tidligere ikkun vare enkelte
usle Hytter. Planterne udfordre nemlig mangfoldige
Næringsstoffer, og et af de allervigtigste af disse er den kulsure
Kalk, der, idet den fremkalder en kraftig Væxt, tvinger
Planten til at udtrække Stoffer af Jorden, som svagere
Planter ikke kunne tilegne sig. Imidlertid udtrækkes herved
Kalken, og idet den udtrækkes, bliver den oplöseliggjort, og
det hele Jordskorpen gjennemströmmende Vand förer den
omsider ud i Havet, hvor de lavere Södyr atter optage og
tilsidst afsætte den som faste Klipper af Koral- og
Muslingekalk. Under dette hele, store Kredslöb, som ikkun fuldendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-1/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free