Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jorden og Menneskeslægten, af Etatsr. G. Forchhammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Sandet eller Leret forekommer Kalk, vil dette oplöses
lettere og fortrinsviis fremfor Jernet, saaledes at Jernet under
saadanne Omstændigheder bliver tilbage i Sandet. Naar
Jernet derimod oplöses, er dermed Rækken af de
Forandringer, som dette Metal lider, paa ingen Maade afsluttet; denne
svage Oplösning af Jern i Humussyre og Vand
gjennemtrænger nu Sandets smaae Canaler og forvandles ved en
Vexelvirkning imellem de enkelte Bestanddele til nye
Produkter. Jerniltet afgiver nemlig en Deel af sin Ilt til
Humussyren, som derved bliver forvandlet til Kulsyre, og denne
Kulsyre, som gjennemtrænger Vandet, oplöser det kulsure
Jernforilte. Alle saameget bekjendte, saakaldte Jernvande,
der ere vigtige Lægemidler og have gjort Steder, som
Pyrmont, Driburg, o. s. v. til berömte og stærkt besögte
Sundhedsbrönde, have som væsentlig Bestanddeel kulsurt Jern,
ligesom hine ved Humussyrens Indvirkning paa Jernet
dannede Kilder. Hos os ere disse svage Jernkilder overordentlig
hyppige og bryde frem næsten overalt, hvor jernholdigt Sand,
der hviler paa Leer- og Mergellag, er gjennemskaaret af dybe
Dale, men de indeholde meget lidt Jern, og saa lidt Kulsyre,
at den ikke er istand til, selv paa en kort Tid, at forhindre
den atmosphæriske Lufts Paavirkning. Det kulsure, i Vandet
oplöste, Jernilte, som er fremkommet ved Plantesyrens
Indvirkning paa det i Jordbunden udbredte Jernilte, har nemlig
den Egenskab, at Jernet, naar det kommer i Vexelvirkning
med den atmosphæriske Luft, bliver uoplöseligt i Vand og
afsætter sig som Jernokker paa de Steder, hvor Kilden
kommer frem af Jorden. Derfor betegnes saadanne svage
Jernkilder hos os altid ved et bruunt eller guult Lag, der
omgiver Kildens nuværende eller tidligere Udspring, og
endskjöndt det i en kort Tid afsatte Jern kun er meget ringe,
udgjör det dog i en Række af Aarhundreder en meget
betydelig Mængde, og det saaledes ved Hjelp af Planteriget
samlede Jern bliver til en meget vigtig Malm. Naar disse
Kilder finde en Udvei paa Bunden af Indsöer, give de en
særegen Malm, som bestaaer af smaae Korn, dannede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
