Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jorden og Menneskeslægten, af Etatsr. G. Forchhammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg antager, og haaber at kunne bevise, at den har
benyttet det samme Middel til at samle Metallerne, som jeg
har anvendt for at opdage og udskille dem, nemlig
Kogsaltet og Svovlforbindelser. Dette förste Stof findes nu for
allerstörstedelen oplöst i Sövandet, og saa stor er Mængden
af denne Forbindelse, at man for hver 100 Fod af Havets
Middeldybde kan antage en Mængde Kogsalt, der, udskilt
af Vandet, vilde danne et Lag, som bedækker hele Jorden
med en Mægtighed af 1 Fod. Vi ere langtfra ikke i
Besiddelse af tilstrækkelige Kjendsgjerninger for at danne os
en nogenlunde rigtig og bestemt Idee om Havets virkelige
Middeldybde; ikkun det vide vi, at man ved Lodskud har
opdaget Steder i Havet, hvis Dybde overstiger en dansk
Miil, og at det store Verdenshav i en forholdsviis ringe
Afstand fra Kysterne meget hurtigt tiltager i Dybde. Selv
om vi ikkun antage denne Middeldybde til 2000 Fod, vil
det svare til et Lag af Kogsalt, som kunde dække hele
Jordoverfladen i en Tykkelse af 20 Fod. Dette Kogsalt maa
paa en Tid, hvor Vandet endnu slet ikke havde fortættet
sig paa Jordoverfladen, og fandtes som Dampe i
Atmosphæren, eller i det mindste kun i en ringe Mængde
fandtes i flydende Tilstand, have existeret i Forbindelse med
de dengang allerede tildeels afkjölede og störknede
Jordlag, og selv Saltvandet maa have gjennemtrængt Jordlagene
paa en Tid, da ingen Deel af Jorden endnu var hævet
over Havet, og Regnen altsaa ikke kunde tilföre Færskvand
til Jordens dybere Dele. Enhver stærk Opvarmning af
Jordlagene maatte da frembringe den samme Virkning paa
dem, som Kogsaltet udover i mine Smeltedigler, det maatte
udtrække Metallerne og bringe dem i en Tilstand, hvori
Vandet senere kunde oplöse dem. Kan man nu bevise,
at Kogsaltet eller dens meest karakteristiske Deel, Saltsyren,
udgjör en væsentlig Bestanddeel af saadanne Mineralier,
der forekomme i Nærheden af Metallernes Leiringssteder,
saa kan den Formodning, at Kogsaltet har spillet en Rolle
ved Metallernes Samling, vel ikke ansees for fuldkommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
