Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jorden og Menneskeslægten, af Etatsr. G. Forchhammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malmudskillelse indtræde. Efterat Masserne vare hævede
over Havets Overflade, kunde en regelmæssig Udvaskning
og en vedvarende Bevægelse af Vandet i Jordlagene og især
i disses Revner finde Sted. Derfor finde vi i Mellemeuropa
en saa rig Malmdannelse i den yngste Overgangsformations
Lag, der ere hævede i og efter Kulformationen. I
Kulformationen synes nemlig for förste Gang Jordskorpen hist og
her at være bleven hævet over Havets Overflade, og alle
de tidligere anförte Vexelvirkninger kunne nu indtræde. Det
er velbekjendt, at der i Skandinavien forekomme
Malmdannelser, der ere meget rige og langt ældre, end den Dannelse,
som jeg har betegnet som malmförende i Mellemeuropa; men
disse Malme forekomme ikke paa Gange, derimod under
ganske andre, derfra afvigende, Forhold.
Den nyere Tids Dannelser ere i det Hele kun fattige
paa en Malmdannelse i Gange, og det er klart, at jo större
den Masse af Jord var, der hævede sig op over Havets
Overflade, desmere maatte det ferske Vand udvaske alle
Saltdele, der tidligere havde gjennemtrængt Jordlagene, og
desmindre kunde det ved en eller anden Opvarmning af de
dybere Jordlag komme til en Vexelvirkning imellem Salt- og
Steenmasser.
Endnu maa jeg imödegaae en Indvending, der kunde
stöttes paa den yderst ringe Mængde Metaller, som findes
udbredt i Jord- og Steenlagene, sammenlignet med den store
Mængde Metal, som enkelte Bjergværksegne levere, som
f. Ex. Kobberproductionen af engelske Malme, der regnes
til 150—200,000 Centner aarligen. En Regning vil
imidlertid let vise, at denne Indvending er ugyldig. I den
grönlandske Trapformation er omtrent ½ Gran Kobber i hvert
Pd. Steen. Ifölge Dr. Rinks Undersögelser indtager den
omtrent 200 Qvadratmile med en Tykkelse af 3000 Fod,
hvilket udgjör 345,600,000 Millioner Kubikfod, hvoraf hver
veier 486 Pd., saaledes at enhver Kubikfod indeholder 93
Gran Kobber eller omtrent 1½ Qvintin, hvilket i den hele
Masse er liig 40,500 Millioner Centner, som vilde svare til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
