Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man vel mærker, at den Regel her er anvendt, som en fransk
Statsmand skal have udtalt, at Ordet ikke blev os givet for
at aabenbare, men tværtimod for dermed at skjule vort
Hjertes Mening. Dette gjelder dog vel mest om den förste
Halvdeel af Stykket. Naar Macbeth er alene derimod, eller
naar han er sammen med sin Hustru, eller naar han
pludselig overvældes af den hemmelige Magt i sit Indre, da
forandres Udtrykket aldeles; da klinger det snart som Suk og
Klage af en forvildet Aand, snart som Trods og
Tænderskæren fra Afgrunden, ja undertiden er det, ligesom om en
Vulkan aabnede sig, hvorigjennem Flammer fra
Underverdenen sögte Vei til Lyset, og udbredte Rædsel og Forfærdelse
i Tilskuernes Sjæle, hvergang de bleve synlige.
Denne Diction er sikkert ikke uden alvorligt Overlæg
valgt af Digteren; for at fatte dette, ville vi forelöbig kaste
et Blik paa Macbeths Characteer og aandelige Stilling.
Der gives et Begreb, som man först i senere Tid har
begyndt at anvende paa æsthetiske Gjenstande; da dette
Begreb imidlertid meget træffende betegner den Persons
Væsen, som vi her fornemmelig skulle sysselsætte os med,
saa ville vi heller ikke tage i Betænkniug at dvæle nogle
Öieblikke derved, det er nemlig Begrebet om det Dæmoniske.
Det Dæmoniske er det Tillukkede, har en af vore
Tænkere sagt, og det er ogsaa vist, at det Tillukkede er nær
forbundet dermed, men dog mene vi, at dette Udtryk ikke
ganske udtömmer Begrebets Natur, desuden er Udtrykket vel
altfor almindeligt, thi det passer ogsaa paa flere Characterer,
der ikke ere dæmoniske, jeg vil her kun som Beviis henpege
paa de Characteerskildringer, der forekomme i de gamle
islandske Sagaer.
Det Dæmoniske har naturligviis sin Oprindelse fra
Ordet Dæmon, der her betyder en falden Aand. Det maa
da vel betegne noget Væsentligt, der er fælles for slige
Aander. Men nu hörer det jo efter Sagnet til disses Væsen,
at de, uagtet de efter deres Oprör bleve nedstyrtede i
Afgrunden, dog engang havde deres Hjem i de himmelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>