Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strax efter denne Gjerning, og at Ingen af dem i Begyndeisen
ret veed, hvad han selv siger.
Denne Scene maa sikkert henregnes mellem dem, som
neppe nogen Anden, end Shakspeare kunde have skrevet.
Endnu engang, uagtet den uhyre Rædselsdaad alt er
fuldbragt, höre vi hiin veemodige, klagende Röst, der synes at
komme fraoven og fra en bedre Aand, skjöndt den dog
opstiger af Macbeths eget Indre.
Hans Opmærksomhed er her som sædvanligt aldeles
indadvendt, han tænker kun paa, hvad der er skeet. „Det
er et sörgeligt Syn,” udbryder han, „den Ene loe i Sövne,
den Anden skreg Mord.” — Kort efter siger han: „Mig syntes,
jeg hörte en Stemme sige: „Sov ikke meer! Macbeth myrder
Sövnen, den uskyldige Sövn, Sövnen, der udjevner Sorgens
forviklede Traad, Döden i hver Dags Liv, det tunge Arbeides
Bad, de saarede Hjerters Balsom, den store Naturs anden
Anretning, det fornemste Næringsmiddel i Livets Fest.” —
Lady Macbeth: „Hvad mener Du?” — Macbeth: „Det raabte
bestandig gjennem det hele Huus: „sov ikke mere, Macbeth
har myrdet Sövnen; derfor skal Cawdor aldrig sove meer,
Macbeth skal aldrig sove meer.”
Hvilket dybt Vidnesbyrd imod sig selv giver han ikke
i disse Ord! Men til samme Tid er det ogsaa, ligesom hans
gode Engel, der vidste, hvad der i ham er gaaet til Grunde,
endnu til Afsked istemmer en höi Klagesang over ham. Lige
til Enden af denne Scene höre vi endnu disse gribende og
veemodige Toner, siden forstumme de, og der höres snart
en anden Röst, der er meget forskjellig fra dem.
Ogsaa Lady Macbeth har igjen et Öieblik, hvori hun
maa give Sandheden dens Ret. „Denne Gjerning maa ikke
betragtes paa saadan Viis,” siger hun, „thi saaledes vil det
gjöre os vanvittige.”
Disse sagte Vink om at noget Menneskeligt ogsaa rörer
sig i hendes Bryst, ere med Hensyn til den senere
Udvikling af hendes Characteer af stor Vigtighed, thi kun ved
Hjelp af dem knyttes der en Forbindelse mellem hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
