Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Disputereövelser ved Universitetet, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mundtlige Forsvar skal derimod endnu föres i det latinske Sprog, dog
at Ministeriet er bemyndiget til, efter Emnets Beskaffenhed m. m. {<at
indrömme Tilladelse til Benyttelse af Modersmaalet ved
Forsvarshandlingen”.
Ved Christiania Universitet har Disputationen for Grad fra
först af været ordnet ligesom hos os og havt omtrent samme
Udviklingsgang. Allerede siden 1ste Januar 1846 har det staaet den
Disputerende frit for, saavel ved Forsvaret som i Afhandlingen at benytte
enten det norske eller det latinske Sprog. Naar Afhandlingen er
antaget, og för han stedes til at forsvare den, skal han holde tre
Pröveforelæsninger, een over et selvvalgt Emne og to over opgivne
Emner, deraf den ene med en Frist af 8 Dage, den anden efter
nogle Timers Forberedelse (jvf. Lov af 17de Septbr. 1845 og
Reglement for Doctorander af 5te Juni 1847). Ved de svenske
Universiteter er Forholdet temmelig afvigende, idet navnlig Magistergraden,
der kun meddeles hvert 3die Aar, men da til Mange ad Gangen og
saameget höitideligere, er knyttet til en omfattende Examen i
philologiske, mathematiske, historiske og andre philosophiske Fag,
hvorimod selve Disputationen behandles som et underordnet Led af
Pröven, og Forsvarshandlingen gjerne dreier sig om et af en
Universitetslærer forfattet Arbeide eller et Brudstykke deraf. Det vilde være
velkomment for mange af Tidskriftets Læsere, at blive fuldstændig
oplyste om Disputationsvæsenets Ordning ved de svenske
Universiteter og om de Önsker, som muligviis maatte röre sig, denne Sag
vedkommende.)
Naar vi kaste et Blik over Universiteternes Historie for at
iagttage, hvorledes disse Höiskoler for Tanken og Ordet have
virket til forskjellige Tider, og naar vi da sammenligne deres
tidligere Indretning, som den endnu for en Deel bestaaer
ved de engelske Universiteter, med den senere, der har sit
Mönster i de tydske, er det fornemmelig tre Punkter,
hvorved denne adskiller sig fra hiin: det akademiske
Corporationsvæsen er lidt efter lidt gaaet sin Oplösning imöde;
Fagdannelsen, som den i al sin Specialitet meddeles ved de
enkelte Faculteter, optager de Studerendes Kræfter fremfor
den almindelig humanistiske og philosophiske Dannelse; og
hvad Læremethoden angaaer, forholde de sig aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
