- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Förste Hefte. 1854 /
95

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Disputereövelser ved Universitetet, af Prof. M. Hammerich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Underviisning; de savnedes ei heller ved den höitidelige
Overgang imellem de forskjellige akademiske Grader, som
alle de Dygtigere pleiede at gjennemgaae; og det kan ikke
være paafaldende, at Stridigheder, der satte de akademiske
Lidenskaber i Bevægelse. som Religionsstridighederne paa
Reformationens Tid, bleve forhandlede mundtlig ved
offentlige Samtaler. Ogsaa ved Kjöbenhavns Universitet lagde man
Vægt paa disse Övelser. Det blev Professorerne indskjærpet,
flittelig at lade sig finde ved actibus disputatoriis, samt
paasee, at Tiden ikke optoges med lange Indledningstaler, og
at efter opponentes ordinarios ogsaa auditorium blev udæsket;
navnlig vare Communitetsalumnerne forpligtede til ved
Middags- og Aftensbordet at afholde snart disputationes, snart
blotte declamationes. Saaledes forlöb Aarhundreder. Fra det
akademiske Ridderlivs blomstrende Periode, indtil det fik sin
Nar, sin Martyr, sin Don Quixote — fra Abælard indtil
Erasmus Montanus — har Disputationsvæsenet vistnok i mange
Maader skiftet Forhold til Videnskabeligheden, men ikke
opgivet sin Plads blandt de akademiske Studier, og selv i vort
Aarhundrede har det ikke blot været indskjærpet i ormstukne
Fundatser, men der har ogsaa dannet sig nye
Privatselskaber, der endnu satte sig til Opgave: Latine et logice disputare.
Dog har det allerede længe sygnet, og i vore Dage kan det
neppe regnes blandt de Levendes Tal.

I Studenternes videnskabelige Samfundsliv, hvis det er
tilladt at laane dette Udtryk fra forbigangne Tider, hersker
der en dyb Taushed. De samles paa Forelæsninger, mere
for at skrive op, end for at höre. Derfra trække de sig
tilbage, hver til sin Celle, for at læse. De enkelte
Skriveövelser, hvor saadanne holdes, benytter man kun som en
Forberedelse til den tilstundende Examen, hvorfor det heller
aldrig falder nogen Candidat ind at besöge dem. Tilmed
blive jo Deeltagerne ikke bragte i nogetsomhelst gjensidigt
Forhold ved at forfatte en skriftlig Udarbeidelse, enddog de
skrive over samme Opgave, ved samme Collegiebord, under
samme Professor. Hvad dernæst Examinatorierne angaaer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-1/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free