Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Disputereövelser ved Universitetet, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de akademiske Lærefag[1]. Hvor det latinske Sprog blot kan
være til Hinder for Dannelsens Fremgang, bör man lade det
være sig saameget mere magtpaaliggende at afskaffe det,
naar man betænker, at det i Skolen netop dyrkes i
Dannelsens Navn, og naar man forresten vedkjender sig den
Overbeviisning, at det er og bliver dens fornemste Læregjenstand,
en Overbeviisning, der næsten er bragt til at vakle i den
offentlige Mening, især fordi denne sammenblandede dets
Værd som Dannelses- og som Meddelelsesmiddel, og heri
syntes at finde Medhold i den akademiske Praxis. Dog
allerede nu afholdes de allerfleste endog philologiske
Forelæsninger og Pröver paa Modersmaalet; man læser danske
Programmer endog over archæologiske Emner; man hörer danske
Taler ved visse af Universitetsfesterne. Det er da af Alt dette
let at forklare, at Studenterne have opgivet at tale Latin med
hverandre. Men den — man kunde næsten sige
verdenshistoriske — Ideeassociation, der forbinder Forestillingen om
Latintalen og videnskabelig Disputeren, denne Ideeassociation,
der endnu ikke er anfægtet ved nogen offentlig Yttring eller
offentlig Foranstaltning, har umærkelig bragt dem til med
det Samme at opgive deres Disputationsövelser. I denne
Henseende er det ret mærkeligt, at man under de indledende
Forhandlinger om Universitetsreformer i Slutningen af forrige
Aarhundrede paa eengang anbefalede Modersmaalet til Brug
ved Forelæsninger og drev paa Afskaffelsen af Studenternes
Övelser ved Communitetet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>