Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Om Disputereövelser ved Universitetet, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sikkerhed for, at Forelæsningsretten ikke bliver dem, der
attraae den, enten indrömmet eller forholdt uden efter
akademiske Hensyn. Vil man da tænke paa at erstatte dem
ved almindelige litterære Qvalificationer, maa man ikke
oversee, at disse maatte særlig bedömmes, inden de her kunde
komme i Betragtning, hvorimod det vistnok var en Bisag,
om de udkom under Navn af Disputatser eller ikke. Men en
Skribent som saadan har endnu ikke qvalificeret sig som
Docent. Her falder da Tanken nærmest paa extemporerede
Pröveforelæsninger. Imidlertid er det indlysende, at der
ved disse, især fordi Emnet maa opgives af Andre, fordres
baade Mere og Mindre, end en Privatdocent behöver for at
tiltræde sin selvvalgte Virksomhed, Mere af Repetentens
Adkomster og Mindre af den akademiske Lærers; da han efter
Loven maa have bestaaet sin Embedsexamen med bedste
Characteer eller en tilsvarende Conferents, synes det her
tilstrækkeligt, at han i et Emne, han selv har bragt paa Bane,
kan udvikle og forsvare sin Mening paa staaende Fod[1].
[1] (Senere Anmærkning.) Ved Christiania Universitet ere, som
foran anfört, Pröveforelæsninger medtagne som et Led af
Promotionspröven, dog kun ved Siden af en akademisk
Forsvarshandling. Da Tanken om Pröveforelæsninger ogsaa hos
os er dukket op gjentagne Gange, ikke blot naar der var Tale
om fast Ansættelse ved Universitetet — som er et ganske andet
Spörgsmaal —, men overhoved om Ret til at optræde som
Docent, hvis man föler Kald og finder Tilhörere — hvorom her
spörges —, maa det være tilladt at belyse dette noget nærmere.
Kun de Færreste tænke paa at benytte deres
Forelæsningsret strax efter at have erhvervet den; men de ville indtil videre
frit overlade sig til videnskabelige Studier, de ville maaskee
besöge fremmede Universiteter, og forinden önske de, for deres
egen eller Andres Skyld, at faae deres Adkomst stemplet ved
en akademisk Grad. Fordres der nu til denne, at de skulle
holde Pröveforelæsning over et opgivet Emne i det Fag, de have
valgt sig, saa fordres dermed en Opsættelse, der let bliver det
Samme som en Opgivelse af det Hele. At udruste sig til at
holde Pröveforelæsninger er nemlig ikke Andet end paany at
læse til Examen; thi det Væsentlige ved en Examen er, at man
giver sit Fag op og lader Andre vælge Stedet. Men saaledes
læser man ikke, naar man virkelig kommer til at studere: man
læser ikke et heelt Fag igjennem, men indenfor Fagets Omraade
fordyber man sig i disse eller hine Grundspörgsmaal, som man
selv har faaet Syn for, og ved Siden af dem ligge andre
ligesaa vigtige Spörgsmaal udyrkede, som man maaskee ikke
optager, för man faaer det udvortes Kald til at veilede Andre i
Faget. Den fornödne Sikkerhed for fleersidig Kundskab og
Overblik ligger i, at der fordres Embedsexamen med bedste
Characteer eller en lignende Facultetspröve som Betingelse for
at söge Grad. Og dermed maa man saameget snarere lade det
være nok, som Universitetet jo dog ikke indskrænker
Forelæsningsretten til det enkelte Fag og gjör En til Licentiatus juris
Romani, en Anden til Doctor Matheseos, men tilsteder, hvad
der ogsaa jevnlig skeer, at man i sin Tid indbyder til
Forelæsninger i et ganske andet Fag end det, hvori man har disputeret.
Desuden har en Pröveforelæsning over opgivet Emne den samme
Mislighed som en Pastoralseminariums-Prædiken: at det hverken
er den Talendes Hensigt at undervise eller Tilhörernes at lade
sig undervise. Ogsaa dette afholder Mange, især naar de maae
föle sig nye i Kunsten. Det synes kortsagt rimeligt, at en
Bestemmelse om Pröveforelæsninger vilde have den Virkning, at
det overveiende Antal af dem, der sögte akademisk Grad og
Forelæsningsret, blev Candidater, som havde uddannet sig ad
Manuducteurveien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-1/0118.html
