Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til den danske Studenterforenings Historie, et Foredrag af Stud. juris V. Rode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og have Alle ved Sange eller Foredrag bidraget til
Underholdningen. Poul Möller har her oplæst „En Students Eventyr”,
og ved Æresgildet for Rahbek var det, at hans prægtige
Sang: „Den Slotsklokke gaaer i den ældgamle Lund”
fremkom, om hvilken Rahbek sagde, at det Eneste, som ikke
tiltalte ham deri, var, at der sagdes, at han sværmede om
Morgenen: „Der vanked en Smaadreng i Morgenens Stund,
dybsindig i eensomme Drömme”; thi det, paastod han, gjorde
han kun om Aftenen.
Poul Möller var ogsaa Senior i Foreningen, men det
huede ham ikke rigtigt, og navnlig skal det have generet
ham ikke lidet, da han engang maatte forsvare de lave
Madpriser mod en heftig Angriber, der paastod, at de kun vare
Skalkeskjul for slette Varer.
Ogsaa Wilster tog megen Deel i Livet heroppe, han
oplæste engang en Afhandling om Genifebren, hvis Roes vi
endnu ofte kan höre af Mænd, der paa den Tid have levet
i Studenterforeningen; af og til lod han ogsaa ved Andre
smaa Værker oplæse. Det var om et af disse, der blev
oplæst af en Anden, fordi Wilster var syg, at Ephoren skrev
det bon mot i Ephoratsprotokollen: Fasting oplæste en
Fortælling af Wilster, der var daarlig”; der opstod derefter Strid
om dette „daarlig”, skulde gaa paa Wilster eller paa
Fortællingen.
Imellem dem, der saaledes deeltoge i Livet heroppe, see
vi ogsaa Mange, der endnu leve og virke i andre Retninger;
baade Clausen og Madvig, Höyen og Abrahams have her
holdt Foredrag, og paa Listen over de Foredrag, der i den
Tid ere holdte i Foreningen, skulle mange af
Studenterforeningens nuværende Medlemmer finde deres Fædre som
virksomme Deeltagere.
I de förste Aaringer leiede Foreningen bestandig
Værelser om Sommeren ude paa Vesterbro, og der var det da
især om Löverdagen, at man holdt Sommer og stevnede
hinanden ud til Keglespil, der af Mange dyrkedes med
megen Ufortrödenhed. Sommerlokalet blev imidlertid sjelden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>