Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til den danske Studenterforenings Historie, et Foredrag af Stud. juris V. Rode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevarede, selv da, naar de vare længst borte fra
Foreningen, synes jeg det er, at endeel gamle Foreningsmedlemmer,
hvoriblandt Höyen, Ingemann, I. Thiele, H. Holten og J.
Jörgensen, der vare samlede i Rom i Vinteren 1826, sendte
480 romerske Tobakspiber hjem som Julepresent til
Studenterforeningen.
Foreningen var stedse i Tiltagende. Den forögede sit
Bibliothek, navnlig ved frivillige Gaver, og man saae i
Begyndeisen hyppigt Medlemmerne komme slæbende med store
Bogladninger til Bibliotheket. De anskaffede flere og flere
Blade og fik allerede i 1822 deres egen Visebog, der blev
udarbeidet af Rahbek, Poul Möller, Ingemann, Abrahams og
Thorsen. — Da de ikke kunde faae baade förste og anden
Sal til Leie paa store Kjöbmagergade, flyttede de i 1824
herhen i Boldhuusgade, skjöndt Leien var meget höiere; men
det generede ikke dem, nu var de „Velhavere”, ja, hvad
der klinger fast utroligt for os, m. H., de havde Raad til at
kjöbe Obligationer paa 500 Rigsdaler.
De vil have lagt Mærke til, m. H., at der er een
Gjenstand, hvis Rolle ikke nu er saa ubetydelig i Studenterlivet,
men som slet ingen Betydning havde for Foreningslivet i
Studenterforeningens förste Tider, det er Interessen for de
offentlige Forhold, for Politikken; men det ligger aldeles i
den daværende Tids Aand: den nedarvede Respekt for
Enevælden, Kjærligheden og Hengivenheden for dens daværende
Ihændehaver, Frederik den Sjette, var saa stor og saa
rodfæstet i Folket, at de Enkelte, der fordrede Frihed og
Uafhængighed — f. Ex. den politiske Klub i Brolæggerstræde,
hvis Hovedmænd sendtes til Christiansö — slet ingen
Deeltagelse fandt. Derfor kan man, om det end ved förste
Öiekast synes noget latterligt, saa godt forstaae den Misnöie
og Ængstelse, det vakte hos flere Medlemmer af
Studenterforeningen, da et Medlem i 1829 oplæste en i og for sig
temmelig uskyldig Vaudeville, betitlet: „Aaret 1899”, samt
„en Forklaring af gjængse politiske Udtryk”, uden særlig
Hensyn til danske Forhold, saaat endogsaa Flere meente, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
