Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til den danske Studenterforenings Historie, et Foredrag af Stud. juris V. Rode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor var det ikke saa sjeldent, at „Politidirektören önskede
at tale med En af Bestyreisen.”
Men den Tid var ogsaa ualmindelig bevæget, og der var
begyndt et nyt Liv i Folket, siden December 1839 havde
bragt Christian den Ottende til Roret. Thi Mange af dem,
der af Pietet mod Frederik den Sjette ikke havde deeltaget
i Forhandlingerne om en friere Regjeringsform, meente nu,
i Christian den Ottendes Historie som Norges Konge, at kunne
læse Danmarks Frihed og blandede sig derfor ind i det
politiske Röre, hvis Resultat dog kun blev afslaaede Petitioner
og ubesvarede Addresser. Det vil let forstaaes, at
Studenterne vare blandt de Förste, der mindedes Constitutionen
paa Eidsvold og grebe Haabet om en lignende for Danmark.
Allerede den 3die Decembers Aften samledes de i Hotel
d’Angleterre, hvor der, efter Forslag af Lehmann og
Monrad, som her for förste Gang fremtraadte, vedtoges af
Majoriteten en Addresse til Kongen.
Det var denne Addresse, der gav Anledning til
„Studentersamfundets Stiftelse”; idet Endeel, der vare misfornöiede
med den, indgave en Modaddresse, der saa igjen fremkaldte
en Erklæring fra et tredie Parti (bestaaende af 70, kaldte:
de 70 Fortolkere) om, at de ikke havde villet tiltræde den
förste, men langt mindre den anden Addresse. Denne
Deling af Studenterne bestemte Gammeltoft, H. Hage, M.
Hammerich, A. F. Krieger, P. Lind, D. C. Monrad, Rasmus
Nielsen, C. Ploug og V. Schöler til at indbyde til Stiftelsen af et
almindeligt Studentersamfund, til Forhandling af fælleds
akademiske Anliggender. Samfundet blev stiftet og traadte i
Virksomhed, men Uenighed med Consistorium og navnlig
Frygten hos Kongen og „Consistoriales”, for at det skulde
blive et politisk Selskab, bevægede Consistorium til at hæve
det, og en Appel til Stænderne blev uden Virkning.
Resultatet af alle Bevægelserne ved Thronskiftet, de
skuffede Forventninger om en fri Forfatning, havde fört en
Misstemning ind i Folket, og afgav mellem Studenterne og
især i Akademikum rigt Stof til Angreb paa Magthaverne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
