Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmeldelser af nye Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præst og Biskop har været af indgribende Indflydelse i Sjælenes
Verden. „Jeg haaber at turde sige,” — hedder det S. 187 — „at
jeg har bidraget til, at den christelige Overbeviisning hos Mange
blev renere, klarere og fastere, og at det har været mig forundt at
have nogen Andeel i, at i en Række af Aar Vantro og Rationalisme
mere og mere forstummede, og at Christus blev bekjendt med
fuldere Bryst”, et Vidnesbyrd, som den danske Kirke med
Taknemmelighed maa gjöre til sit eget.
Skriftet, der ledsages af Forf.s Portrait, falder i fem Afsnit:
Barndom, Förste Ungdom, Senere Ungdom, Spjellerup,
Embedsstillinger i Kjöbenhavn. Barndoms- og Ungdomshistorien (1775-1802)
er fortrinsviis skildrende og fortællende, og disse Afsnit har Forf.
behandlet med en Udförlighed, der kommer Læserne til Gode; idet
han med klar Selvbevidsthed fremstiller sin egen Tilstand, bestandig
med Tidsalderen i Baggrunden, lader han os tillige gjöre et snart flygtigt,
snart nöiere Bekjendtskab med hans daværende Omgangskredse;
saaledes komme vi her i Beröring med Steffens, om hvem der opbevares
flere characteristiske Træk. Over hans egen aandelige Tilstand i disse
hans „Læreaar” er der udbredt en vis Forstemthed, en Fölelse af at
staae alene, en Mangel paa Hvile for Sjælen, der staaer i mærkelig
Modsætning til den aandelige Ro og Sikkerhed, der gaaer gjennem
Mynsters senere Virksomhed i Kirke og Menighed; man föler at denne
Mand maa have bestaaet haarde Kampe, för han vandt, maa have
gjort mange Tillöb, för kan fik Fodfæste. Heraf maa den Kulde
forklares, som oftere skinner igjennem, og som i höi Grad mærkes
i Bogens sidste Afsnit, hvor man har Indtrykket af en Mand, der
staaer fast, men ikke kan gaae ind paa Andres Synsmaader, og
ikke kan dömme Tiden mildt og retfærdigt.
I Modsætning hertil er Afsnittet „Spjellerup” höist velgjörende
og tiltrækkende; thi det er her Ordets Forkynder, som aabner os
et Indblik i sit Troeslivs indre Historie og skildrer os et sjæleligt
Gjennembrud; idet Mynster nu gjör sig selv Rede for sin Tro og
finder Hvile i den historiske Christus, giver han os tillige
Grundtrækkene til en christelig Apologi: Resultatet ligesom af en Proces,
hvor han selv har været Actor og nu er Defensor. Men det
Gjennembrud, der fandt Sted i hans Sjæl, blev for en stor Deel et
Gjennembrud i hele Datidens religiöse Udvikling. Som et Billede
heraf vil derfor Mynsters „Meddelelser” være et kjærkomment Bidrag
til den rette Forstaaelse af vor égfen Tids kirkelige og religiöse
Tilstande.
R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>