Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversigt over de ved Elektromagnetismens Opdagelse vundne Resultater, af Prof. C. Holten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ström; kunde de ikke undgaaes. Dog lykkedes det omsider
i 1837 Danieli at tilveiebringe et galvanisk Apparat, som,
ved Hjelp af en lidet besværlig Efterfyldning, i flere Uger
kan give en stadig Ström. Dette og alle andre konstante
galvaniske Apparater har det Eiendommelige, at de to
Metaller ere nedsænkede i forskjellige Vædsker, der ved et poröst
Leerkar eller en dyrisk Blære forhindres fra at blande sig
med hinanden, medens de dog ved Porerne ere i Beröring
med hinanden. De to Vædsker maae være valgte saaledes,
at Metallernes Overflade ikke forandres ved Vædskens
chemiske Adskillelse, det vil sige, at der paa dem hverken
afsætter sig fremmede faste eller luftformige Legemer. Vi
skulle ikke nærmere gaae ind herpaa; det er os nok at have
antydet, hvorledes Elektromagnetismen gav Anledning til, at
Nödvendigheden af konstante Apparater blev fölt og
afhjulpet, og derved skjöndt indirecte gjorde Galvanoplastik og
de dermed beslægtede Kunster mulige.
Vi have allerede nævnt, at den elektriske Ströms
chemiske Virkninger var det, der i Begyndelsen af dette
Aarhundrede meest beskjæftigede Physikerne. Ved de mangfoldige
Undersögelser over denne Sag kom man til Kundskab om den
Maade, hvorpaa Strömmen virker; men Störreisen af den
chemiske Virkning kjendte man intet Nærmere til, saalænge
man ikke havde nogen Forestilling om Strömmens Styrke.
I 1834 viste Faraday, at naar en elektrisk Ström paa
forskjellige Punkter kommer til at frembringe chemiske
Virkninger, saa ere de alle hinanden lige i chemisk Henseende.
Naar Strömmen saaledes paa et Sted adskiller Vand, paa
et andet Chlorbly, saa vil det udskilte Bly netop med den
Mængde lit, som er udviklet af Vandet, kunne forbinde sig
til Blyilte, medens Chlorblyets Chlor med Vandets Brint netop
kan danne Saltsyre, eller med andre Ord: de to Luftarter
udvikles i lige Maal. Men heraf fulgte atter, at naar man
vil frembringe en vis chemisk Virkning med et galvanisk
Apparat, kan det kun skee, naar en netop ligesaa stor
chemisk Virkning finder Sted i hvert af Apparatets Led, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
