Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversigt over de ved Elektromagnetismens Opdagelse vundne Resultater, af Prof. C. Holten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ei kjendeligt taber sin Kraft, skulde man have en bestandigt
fortsat elektrisk Virksomhed uden noget tilsvarende Forbrug,
hvilket altsaa strider mod det, vi vide om alle andre
elektriske Strömme. Hvorvidt disse Indvendinger kunne hæves
eller ei, maa det være Fremtiden overladt at afgjöre.
Vi have viist, hvorledes Örsteds Fundamentalforsög har
aabnet flere nye Veie for Videnskaben; men vi have endnu
een at omtale. I Aaret 1822 opdagede Seebeck, at naar to
forskjellige Metaller ere sammenloddede paa to forskjellige
Stede, og man giver det ene Lodningssted en anden
Varmegrad end det andet, vil der fremkomme en elektrisk Ström,
stærk nok til at bringe en Magnetnaal til at afvige fra sin
Stilling. Örsted og Fourier viste, at denne Virkning kunde
forstærkes paa lignende Maade som Galvanismen ved at
sammensætte flere Led efter hinanden og paa denne Art af
elektriske Strömme, som man kalder thermoelektriske,
grunder sig et Apparat, som i de senere Aar har spillet en
meget vigtig Rolle, nemlig Mellonis thermoelektriske Apparat,
som Opfinderen og siden Andre have anvendt til at
undersöge Lovene for Straalevarmen. Tidligere maatte man til
disse Undersögelser anvende Brændspeile og en egen Art af
Luftthermometre, der kun langsomt, svagt og unøiagtigt
afgave et Maal for Varmestraalernes Virkning, medens Mellonis
Apparat giver det hurtigt, stærkt og nöiagtigt. Det er
derved blevet muligt at paavise, at Varmestraalerne rette sig
efter de samme Love som Lyset, saa at det næsten er hævet
over al Tvivl, at begge Virksomheder ere fuldkomment den
samme, som kun af os opfattes paa forskjellige Maader, efter
de forskjellige Sandseorganer, hvorpaa de komme til at virke.
Vil man derimod indvende, at der ere Varmestraaler, som
ei frembringe noget Lysindtryk i Öiet, er Svaret ganske
simpelt, at netop de Varmestraaler, som ei virke paa Öiet, kun
i meget ringe Grad formaae at trænge igjennem Vand, paa
lignende Maade som grönne Lysstraaler ei kunne trænge
igjennem rödt Glas; men da Öiet væsentlig bestaar af Vand, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
