Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversigt over de ved Elektromagnetismens Opdagelse vundne Resultater, af Prof. C. Holten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorved den kan komme i saadan Priis, at Omkostningerne
derved nogenlunde kunne dækkes.
Ganske anderledes gunstigt er Anvendelsen af
Elektromagnetismen til Telegraphien falden ud. Allerede længe för
man kjendte Galvanismen vidste man, at Elektriciteten i
meget kort Tid kunde forplante sig igjennem en lang Leder,
og paatænkte ogsaa ved Hjelp af den at tilveiebringe et
Tegnsprog langt fra det Sted, hvor man befandt sig; men
Vanskelighederne ved at isolere Gnidningselektriciteten i
betydelige Afstande er saa stor, at Forslaget neppe nogensinde
er prövet. Opdagelsen af Galvanismen, der langt
fuldstændigere lader sig tilstrækkeligt isolere, lettede Udförelsen
betydeligt; men de Virkninger, man kjendte af den för 1820,
egnede sig ikke til at give tydelige Tegn, der med tilbörlig
Hurtighed kunde fölge efter hinanden. Det var först den
elektriske Ströms Virkning paa Magnetnaalen og dens
magnetiserende Virkning, der paa en beqvem Maade kunde
anvendes til dette Öiemed. Hvo er den förste Opfinder af den
elektromagnetiske Telegraph? Spörgsmaalet kan ikke med
Sikkerhed besvares; men det er sikkert nok, at Gauss og
Weber vare de förste, der corresponderede med hinanden
paa denne Maade. De benyttede en Art af Multiplikator,
hvis Magnetnaal de kunde bringe til at slaae ud til den ene
eller den anden Side, eftersom de lode Strömmen
gjennemlöbe den i den ene eller den anden Retning. De kunde
altsaa disponere over to enkelte Tegn, og ved at combinere
flere af dem med hinanden dannede de et heelt Alphabet.
Samme Princip ligger til Grund for Wheatstones
Naaletelegraph, der er almindelig indfört i England, skjönt dennes
Apparat er langt fuldkomnere end hines. Et andet meget
almindelig anvendt Princip er det af Amerikaneren Morse
foreslaaede, der gaaer ud paa, at den elektriske Ström
magnetiserer et Stykke Jern, dette tiltrækker et saakaldet Anker,
der med en derpaa anbragt Staalstift trykker et Mærke i en
Papirstrimmel, som af et Uhrværk bevæges hen forbi Stiften.
Lader man den magnetiserende Ström kun vare et Öieblik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>