Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversigt over de ved Elektromagnetismens Opdagelse vundne Resultater, af Prof. C. Holten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa at sige i saa stor Afstand, som det skal være. Det vilde
være overflödigt her at udvikle den Indflydelse, de elektriske
Telegraphers Indförelse have havt og vilde faae paa
Menneskenes Samqvem i Handel og Vandel; men nogle
Anvendelser af Telegraphens Princip maae vi dog til Slutning
omtale. Paris og London ere forbundne med hinanden ved en
elektrisk Telegraph. Trykker man paa Telegraphapparatet
i Paris, vil i samme Öieblik det i London komme i Bevægelse,
og omvendt; men deri ser man et Middel til med en hidtil
ukjendt Nøiagtighed at bestemme Afstanden i Öst og Vest
eller Længdeforskjellen imellem disse Steder. Da nemlig Solen
gaaer tidligere igjennem Paris’s end igjennem det mere
vestligt beliggende Londons Meridian, behöver man blot at kjende
den Tid, som forlöber, fra det er Middag i Paris, til det bliver
Middag i London, for at have den sögte Bestemmelse. Tænker
man sig nu paa begge Steder Uhre, der vise 12, idet Solen
gaaer igjennem Meridianen, og man da i Paris trykker paa
Telegraphen i dette Öieblik, vil Signalet i London indtræffe
et Tidsrum för Middag, der svarer til den sögte
Længde-forskjel. Saadanne Bestemmelser ere udförte med meget
Held imellem Paris og Greenwich og imellem Greenwich og
Brüssel; og Telegraphen vil altsaa kunne skaffe os en langt
nöiagtigere Bestemmelse af Stedernes geographiske
Beliggenhed, end man tidligere har havt.
Men heri ligger endnu meget Mere, der kan gribe paa
en særdeles heldig Maade ind i det daglige Liv og regulere
det. Efterhaanden som Kulturen stiger, og
Kommunikationsmidlerne forbedres, bliver en nöiagtig Bestemmelse af Tiden
mere og mere nödvendig. Det var nok for den velhavende
Romer at holde en Slave, hvis Beskjæftigelse det var at gaae
hen paa Torvet for at see paa Solskiven, hvad Klokken var.
Det var nöiagtigt nok i Middelalderen at afpasse Bedetimerne
og derefter Arbeidet ved Timeglas eller Vanduhre. Det var
godt nok for vore Forfædre at have Uhre, der, naar de
stilledes een Gang om Dagen, ofte ikke kom til at feile
et Qvarteer. Men for vor Tid, der seiler og kjörer med Damp og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
