Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälanden af nya Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mand, hvis Beundring og Kjærlighed for Konstneren, hvis
Omhyggelighed i Arbeide, ja selv hvis Livsstilling gjorde ham fremfor Andre
skikket dertil. Det var ingen ganske let Opgave at skrive Thorvaldsens
Levnet. Konstneren selv vidste kun Lidet at fortælle om sit
tilbagelagte Liv; han henviste Forfatteren til sine Ungdomsvenner, der vidste
bedre Besked end han selv. Vel tillod han siden, at Manuskriptet blev
ham forelæst, og gjorde nogle Rettelser og Bemærkninger dertil; men
han vilde ikke underskrive en Erklæring om, at et saadant Gjennemsyn
havde fundet Sted. Han vilde ikke stille sig selv frem som en Gjenstand
for Betragtning, eller han var bange for, selv blot ved sit Navns
Underskrift, at vove sig ind paa en Mark, han ikke kunde beherske.
Men Thieles Opgave var ikke blot att fortælle Thorvaldsens
Levnetslöb. Den vigtigste og interessanteste Deel deraf var at gjöre hans
Værker, som spredtes ad over hele Verden, og som hans Landsmænd
dengang næsten endnu kun kjendte af Omtale, bekjendte igjennem
Afbildninger. Tanken om et Thorvaldsens Museum var dengang endnu
ikke oppstaaet; men i et Kobberværk kunde Konstnerens Arbeider
samles. Thiele gik dristig til det store Værk, og Den danske
Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, med 363
Kobbertavler, udkom i 4 Quart-Bind fra 1831—50, et Værk, der har
Krav paa vor störste Taknemmelighed. Her meddeelte Forf. Alt hvad
han havde kunnet erfare om Thorvaldsens Liv. Men, som vi allerede
have gjort opmærksom paa, vor Konstner var icke vant til at dvæle
længere end nödvendigt ved sine egne Stemninger og Fölelser; han
kunde selv ikke huske, hvad han havde oplevet, og Biographien maatte
saaledes, skjöndt forfattet i hans levende Live, nödvendig blive
mangelfuld. Först efter hans Död aabnede der sig nye Kilder, som satte
Biographen i Stand til at meddele os nöiagtigere og fuldstændigere
Oplysninger. Det var de Breve og Papirer, som Thiele fandt, medens
han var beskjeftiget med at ordne og indpakke Thorvaldsens
Efterladenskaber i Rom. Omhyggelig havde Konstneren kun gjemt Brevene
fra sin Fader og Moder. Alle andre Breve eller Billetter, han modtog,
pieide han at kaste hen i Papirskassen. Trængte han til en Lap Papir
for at skrive en Concept til et Brev, eller for at udkaste en Tegning,
greb han i Papirskassen, og Concepten eller Skidsen gik snart tillbage
igjen i den samme Kasse. Naar den var fuld, blev dens Indhold ikke
brændt, men henslængt i Urydskjælderen; det kunde jo endnu bruges
til Fylding i Pakkasserne. Thiele var saa heldig, i en mörk Kjælder
at finde to store Foustager fulde af saadanne Papirer, ja deriblandt
endog nogle Stykker af en Dagbog, Konstneren havde holdt paa sin
Reise fra Malta til Rom i 1797.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
