- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855 /
18

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samme enkelte Stoffe som Planterne selv. Heri ligger nu
for endeel Humusens frugtbargjörende Egenskaber. Disse
beroe endvidere paa dens fordeelagtigt mechaniske
Beskaffenhed, (paa engang at være lös, let og sammenhængende),
paa dens Evne til at indsuge og fastholde Fugtighed, ligesaa
Kulsyre og Ammoniak, og paa dens Varmecapacitet.
Endvidere danner den under sin fremadskridende Oplösning en
Mængde Kulsyre, der foruden, som anfört, at tjene Planterne
som directe Næring, i Forening med det i Jorden værende
Vand eller Fugtigheden oplöser de for dem uundværlige
Mineralstoffe, der saaledes blive assimileerbare. Formedelst
disse Egenskaber afgiver Humusen det allerfordeelagtigste
Jordsmon og er for Vegetationen overhovedet uundværlig.
Thi vel kunne de fleste Planter ogsaa uden samme voxe i
en rig og ellers fordeelagtigt sammensat mineralsk Jordbund,
i hvilket Tilfælde de hente deres organiske Bestanddele
saagodtsom alene fra Luften; men til nogen egentlig frodig
Væxt bringe de det der ikke. Og paa en mineralsk fattig
Grund vil uden et vist Forraad af Humus ingen for
Menneskene nyttig Vegetation være at fremdrive. Dette gjælder
især om det sandige Jordsmon, og i desto höiere Grad, jo
mere ublandet med andre Mineraldele Sandet er. Hvad
der foruden dettes Armod paa de Planterne tjenlige
Næringsstoffe gjör Sandjorden saa ufrugtbar, er fornemmelig
dens Mangel paa Evne til at holde paa Fugtigheden
saavelsom paa den sig: fra Luften nedslaaende Kulsyre og
Ammoniak, hvis Betydning for Væxterne allerede er berört. Denne
Mangel ophæves nu netop ved hine modsatte Egenskaber af
iblandede humöse Bestanddele. Humusen er som Planterne
selv forbrændelig, det er: dens Bestanddele, som derfor
ogsaa kaldes Planternes forbrændelige Bestanddele, forvandle
sig derunder til Gasarter, som gaae bort i Luften, og kun
de i samme iblandede fra Planterne hidrörende Mineraldele
blive tilbage som Aske. Egentlig er den forhen omtalte
Oplösningsproces eller Forraadnelse kun en langsom
Forbrænden, der, ligesom den hurtige, hovedsagelig foregaaer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-3/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free