Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plantestoffe, for hvilke derfor begge i fri Tilstand ere
skadelige, hvorfor de kun i deres gjensidige Forbindelser,
altsaa som neutrale Legemer, ere skikkede til af Planterne at
optages. Herfra danner dog Kulsyren som en meget svag
Syre en Undtagelse, idet den som fri ikke blot ikke er
skadelig for Væxterne, men endog i större Mængde end
nogen anden Forbindelse indsuges af disse gjennem Bladene
umiddelbart af Luften. Paa Grund af, at dens sure
Egenskaber ere saa lidet fremtrædende, bliver imidlertid Kulsyren
ogsaa uskikket til under sædvanlige Omstændigheder[1] at
betage de egentlige Alkalier, med hvilke den har forbundet
sig, deres ætsende Virkninger, hvorfor de kulsure Alkalier,
(ikke tillige de saaledes sammensatte alkaliske Jordarter) i
for stor Mængde tilförte Planterne, blive dem ikke mindre
fordærvelige, end de, naar de bydes dem i passende
Qvantiteter, ere dem til Gavn. Derfor sees ikke sjelden Exempler
paa, at unge Træplantninger ere gaaede tilgrunde ved
Anvendelsen af den i den nyere Tid saa hyppig blevne
Biermanske Culturaske, idet denne da har været for
concentreret og ikke tilstrækkelig blandet med anden mildere Jord.
Nybrændt Aske er nemlig fortrinsviis rig paa kulsure
Alkalier, hvorfor det her ogsaa kan bemærkes, at endeel af
den i Asken indeholdte Kalk ved stærk Brænden taber sin
Kulsyre, som den först efter længere Tids Liggen i Luften
erholder tilbage, saa at en saadan Aske ved strax at
benyttes let virker dræbende paa Vegetationen ved sin Gehalt
af reen Ætskalk. Forresten forekommer ikke lettelig nogen
af de hidtil navngivne Baser og Syrer i Naturen selv i fri
Tilstand under saadanne Omstændigheder, at de derved kunne
blive skadelige for Plantelivet[2]. Saameget hyppigere er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>