Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der har vistnok stedse existeret Törvdannelse og
Törvmoser, men der har ikke stedse existeret Törvmoser overalt,
hvor saadanne nu findes. De fleste Skovmoser i
Skandinaviens vidtstrakte Skove, og hvoraf idetmindste mange engang
have været Söer, have neppe nogensinde seet anden Skov,
end den, af hvilken deres Rand bekrandses. Men der, hvor
Skovens Moser nu udbrede deres Törvlag med de mange
Levninger fra Landets Urindvaanere, og der, hvor paa Norges
Vestkyst Jæderen tildeler de store Myre næsten det Halve af
sin triste Flade, og der, hvor Danmarks Heder byde
Jorddyrkeren en kun lidet bedre Afvexling i de hist og her
forekommende Törvleier, ikke at tale om de lignende mange
Mile lange Strækninger paa den nordtydske Slette, — der
har engang staaet tæt og frodig Skov. Derom vidne
tilstrækkelig den Mængde Rester af samme, de mange Rödder
og Træstammer, man fast overalt paa disse Steder finder
under Törven, og som ikke kunne forklares paa anden Maade
der at være henkomne. Derpaa hentyde ogsaa de
sammesteds her og der forekommende Levninger af Dyr, som kun
holde til i Skovene, og som ikke rimeligviis kunne antages
i saadant Antal at have forvildet sig ud paa de store nögne
Vidder (forskjellige Oxe- og Hjortearter, vilde Sviin). Og
endelig bestyrkes det for Tydsklands Vedkommende ved
sandsynlige historiske Efterretninger fra Romernes Krige i
Germanien. At Grunden ogsaa dengang, da Skoven dækkede
den, paa mange Steder har været sumpig, er vist ikke at
betvivle. Men nogen egentlig Törvdannelse finder under
Skovene ikke Sted, idet Rödderne ved overalt at
gjennemtrænge Grunden og derved vedligeholde dens Porösitet, som
ogsaa ved, naar Træerne bevæges af Vinden, at lösne Jorden
omkring sig, bidrage til at holde den aaben for Luften,
hvortil kommer, at den under en nogenlunde tætsluttet Skov
aldrig kan bedække sig med en saa tæt Væv af mindre
Væxter, at Fugtighedens Fordunstning derved formeget vilde
hindres eller af denne Grund Luftvexelen afbrydes. Maaskee
bidrager ogsaa Træernes stærke Uddunstningsevne til at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
