Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ophöre at yde det underliggende egentlige Humuslag den
Beskyttelse, som det i Forening med Trækronerne ydede det
i Skoven. Bliver nu Jorden paa denne Maade liggende uden
at der sörges for dens Bedækkelse, vil den inden ganske
faa Aars Forlöb og længe forinden en til at beskytte den i
ringeste Maade tilstrækkelig Vegetation har kunnet indfinde
sig, have tabt det Meste af sin Humus (naturligviis kun
forsaavidt som Grunden ikke besidder en saadan Mængde
eiendommelig Fugtighed, at en Törvdannelse hurtig indtræder).
Af denne Grund er man i Tydskland, hvis af Menneskehænder
opelskede Naaleskove fast overalt ere saaledes tætsluttede,
saa omhyggelig for efter enhver Afskovning strax igjen at
beplante sin Grund, og det, for at den saa hurtig som muligt
atter kan dække sig, saa tæt, at Træerne, naar de voxe til,
kun altfor ofte selv lide derunder ved den indbyrdes
Trængsel, for hvilken de udsættes. Hvor Igjenbeplantningen og
Bedækningen ikke kan skee hurtig nok, lade de sörgelige
Fölger af Jordens Blotliggen ikke længe vente paa sig,
hvorpaa de tydske Forstrevierer, bortseet fra den i Udlandet saa
almindelige Strösamling i Skoven, endnu den Dag i Dag
frembyde Exempler nok. — At denne Jordens Tilbagegang
ikke i samme Grad kan finde Sted ved Omhugning af
saadanne Lövskove, der ved Udslag paa Rödderne eller
Stubbene hurtigen regenerere sig, behöver vel ikke at bemærkes.
En partiel Tilbagegang idetmindste for et kortere Tidsrum
gjör sig dog ogsaa her bemærkelig, hvorfor dette netop
pleier at opstilles som en af Hovedindvendingerne mod
Udvidelsen af dette Slags Skovbrug.
Det er antageligt, at Slettelandenes Skove (thi
Bjergskove ere aldrig saa regelmæssige) i deres oprindelige
Tilstand i Regelen have været saaledes sluttede, ialfald kun
forsynede med en ganske sparsom Bundvegetation. Men om
Skoven nu end ikke i ovennævnte Grad er blottet for
Un-dervæxt, og om den end ikke saa pludseligt udryddes, at
hele store Flader med Eet lægges nögne, saa finder dog
altid en med de forskjellige Modificationer heri i Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
