Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ind paa den, — rimeligviis fordi han ikke har argumenteret
fra den bestandige Forestilling om en eenöiet Odin, heller
ikke fra Udtrykket „Pant,” men sat Mythen i et vistnok
uberettiget historisk Forhold til Mythen om Jotunsmeden, -
bliver det for mig saa meget mere nödvendigt udførligere at
begrunde min Mening. Jeg benegter vistnok ikke en
oprindelig Naturside i Mythen, at Mimes Brönd er Havet, og
Odins Öie er Solen, som synker ned deri; „naar
Morgenröden forgylder Havet, forvandles Mimes hvide (?) Kilde til
den brune Mjöd” (Finn Magnusen). Men hvad der er ve
saa unegteligt, det er at Mythen nærmest har et andet
Indhold i den senere Tids Forestilling, da Odin aldrig faar sit
Öie igjen[1]. Naar den Sætning, at „Odin lagde sit Öie i
Pant,” forklares ved: lod det for en Tid blive i Mimes
Værge”, saa er dette et ganske uhjemlet Tillæg, som ikke
tilhörer Mythen, men Fortolkningen. Og naar det er sagt,
at det var ved en uklar og sandselig Opfatning, at
Forestillingen om Odin som eenöiet opkom, saa beroer en
saadan Paastand kun paa en fast Overbeviisning om en vis
Fortolknings eneste Rigtighed, saa fast, at den Deel af
MythestofFet, som ikke passer dermed, antages for at have sin
Grund i „Uklarhed” hos det mythedigtende Folk om Mythens
Mening. Den hele Mythologi bevæger sig i „sandselige”
Billeder; disse tör man ikke bortforklare, men vel söge at
finde den Tanke, som, Folket selv ubevidst, har skabt dem.
At Odin ikke blot „for en Tid” lod Öiet blive i Mimes
Værge, derpaa er den haardnakkede Eenstemmighed, hvormed
baade Sagaerne og Saxo atter og atter fremhæve, at Odin
er eenöiet, det afgjørende Beviis. Men hvorledes kunde et
Folk give sin høieste Gud en saadan Lyde, hvis der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
