Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, (Slutning fra 3:die Hefte), af Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ubevægelig. Blev Ellen Marsviin ham for paatreengende "med
at flikke ham Horeungen paa Halsen", bed han alvorligt fra
éig og truede hende engang med at bringe sin Klage over
Fru Kirsten ind for en Herredag. "Havde Fru Ellen, skrev
han, den Tid Datteren först drev Puds med hende, varet
os ad, havde Fru Kirsten vei betænkt sig, förend hun kom
videre r Texten." Da Ellen ikke turde gjöre Ed paa, at
det omtalte yngste Barn, som hun dog paastod lignede ham
mere end noget af de andre, var ægtefödt, skrev han i den
Anledning: "jeg har tænkt paa en anden lettere Maneer,
som I hende paa mine Vegne præsentere skal, som ingen
Hinder eller Skade kan gjöre paa hendes Salighed, nemlig,
at hun möder paa Retterthing, og der af min Haand
annammer et gloende Jern, som kan vise, hvilket Sandt eller Lögn
er. Men saafremt hun ikke kan bevise, hendes Datter at
have været paa de Steder, hvor vi var, den Tid hun blev
med sit sidste Barn, saa at hun kan dermed tilintetgjöre
vore Tegneböger, da skal Fru Ellen staae os et Glas
tilroers. Var jeg saa gal at gjöre det, hun begjerer, da havde
Verden ikke blot Aarsag at male mig med bred Hat paa,
men med to Öine, behængte med to Briller."
Svigersönnepartiet lod han vide: "Naar Grev Valdemar og hans Svogere
alle kunde afstedkomme menige Danmarks Riges Raads
Intercession for Fru Kirsten at sætte paa fri Fod, vilde han
sig derpaa erklære, at de dermed kunde være tilfreds. Paa
det der kunde i hans Ligprædiken blandt Andet indföres,
at istedetfor det Privilegium, den Konning N. gav det
adelige Fruentimmer i Danmark, at de med deres Brödre træde
i Arv, da havde de i hans Tid erlanget paa Rigens Raads
Intercession det, at de maae gjöre deres Mand til Hanrei
og tylde en Hob Rottekrudt i ham, naar de er kjed ad ham."
Fru Kirsten maatte altsaa i mange Aar blive hvor hun var;
det lader til, at hun er gaaet noget i sig selv og stræbte
efter ved at give Penge til gudelig Brug og ved
Gudfrygtighedsövelser at gjöre Bod for tidligere Synder; hun holdt
Bedetimer for sine Folk og samlede selv en Bönnebog;
"Naadens Dörs aandelige Hammer." Imod Slutningen af Kongens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
