Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette allerede blandt de Franske Normander, som saa let föjede sig
efter skikkene i deres nye hjem, saa kunde man saameget mere vænte
det af den i moderlandet tilbageblivende stamme, som vedblev
at paavirkes af traditionerne fra sin fortid og Nordlandenes klimatiske
indflydelse og som længe og haardnakket modsatte sig kristendomen. Det
er derfor i og for sig selv ikke umuligt, at de ejendommeligheder ved
den Engelske arkitektur, hvorved den adskiller sig fra Nordmandiets,
kan være overfört til de Britiske öer af Danskerne og Nordmændene
under deres herredömme der. I virkeligheden finde vi ogsaa ved de,
om end kun i et ringe antal bevarede, ældste kirker i de tre
Nordiske riger nogle træk, som erindre om den Engelske arkitektur, og
der opstaar saaledes det spørgsmaal, hvor det oprindelige
udgangspunkt var. For at bestemme dette, ville vi i forbindelse med de
historiske efterretninger först betragte monumenterne i de Nordiske
riger, forsaavidt de tilhöre rundbuestilen, geografisk, og uden just at
indskrænke os til den nærværende (indtil 1150) epoke.
Danmark var af disse lande det, hvori kristendomen först fandt
indgang. Allerede Harald blaatand (935—985) forlod sine fædres tro
og befordrede i Jylland opförelsen af trende kirker af træ; han blev
begraven i den ved kongsgaarden i Roskilde af ham selv opförte
Trefoldighedskirke, ligeledes af træ [1]. Disse kirker vare udentvivl meget
simple, allerede for ikke end mere at ophidse folkets uvilje mod den
forhadte kristendom. Imidlertid synes det dog, som om Danskerne
ikke vare uden kunstövelse og pragtlyst; idetmindste skildrer Adam af
Bremen den flaade, hvormed kong Svein tveskjeg drog ud for at
erobre England, som meget glimrende. Skibene vare malede, forsirede
med guld og sölv, og forsynede med et taarn; anförernes merker med
dyre- og menneskefigurer straalede af glinsende metal. Svein var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
