Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Braunschweig, og den efter denne formede domkirke i Ratzeburg,
kuns at hvelvingen er bleven fornyet, maaske ved en forskjönnelse
af bygningen omkring aaret 1300, maaske efter branden i 1443. Den
maa saaledes i al fald være yngre end den Tydske kirke og maaske
först være opfört i begyndelsen af det 13 aarhundrede. Navnlig
tyder koret hen paa denne senere tid, da det ved afvigelse fra sit
Tydske forbillede har en omgang, vel uden kapelkrans men med
stræbepiller og elegante grupper af tre rundbuede vinduer [1]. Lunds
domkirke, som uagtet beliggende paa det nuværende Sveriges fastland blev
sædet for Danmarks erkebiskop, synes i sandhed at være en udmerket
bygning. Langhuset er adskilt fra de lavere sideskibe ved vexlende
piller og söjler, overdækket af kvadrate hvelvinger, hver med to
rundbuede vinduer; tverskibet uden sideskibe; den halvkredsformede
kornische med mellemskibets brede. Det sidste er i det ydre meget rigt
udstyret, nedenunder lisener, derpaa tre store rundbuede og med
söjler forsirede vinduer, som forbindes ved fire lige store blinde
arkader, og endelig ovenover en rundbuefris et aabent dverggalleri [2].
Kapitelerne ere dels glatte afrundede terninger, dels efter den i
Tydskland brugelige maade med terningsmæssigt udadböjet bladverk. Basis
er uden hjörneblad. Bemerkes maa det, at i det indre ere begge
de skillebuer, som forbinde enhver söjle med de nærmeste to piller,
bedækkede af en större bue, slaaet fra pille til pille, altsaa med den
samme höjst organiske anordning, som vi have lært at kjende i flere
kirker i Sachsen og andre egne af Tydskland. Vinduerne i
sideskibene og korset ere lansetformede, sammenstillede i en gruppe af trende.
I nekrologiet for Lunds stift [3] er der opfört en vis Donatus som
kirkens bygmester men uden angivelse af aar. Traditioner fortælle,
at han var fra Italien, men stilen synes snarere at tyde paa Tydsk
indflydelse [4] . I ethvert fald er den nuværende bygning ikke den
samme, som var under arbejde i Knut den helliges tid og blev indviet
1123 [5]; thi den prest, som biskop Otto i 1128 afsendte til
erkebiskopen i Lund, kalder kirkerne lave og af slet form, uden at
undtage den faa aar tilforn indviede domkirke. Aabenbart har vi altsaa
en sildigere, som formerne vise, först i den anden halvdel af det 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
