Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse kirkers sted [1] blev derefter i det tolfte aarhundrede Domkirken
opfört, den betydeligste og tillige mest bekjendte kirkebygning i Norge.
Den er mange gange bleven hjemsögt af ildebrand og ödelæggelse af
fienden og er nu i en forfalden tilstand; det indre af langhuset er
uden tag og tjener til begravelsesplads, koret er forvansket ved
træforbygninger, men er tilstrækkeligt for gudstjenesten. Imidlertid er
det. væsentlige af bygningen endnu for störste delen til at kjende og
meget merkværdig. Kirken har korsform, i den vestlige ende en
ufuldendt taarnbygning, der ligesom ofte ved Engelske kirker er bredere
end langhuset og saaledes paa en vis maade danner en anden
korsarm [2]. I öst som afslutning af koret staar en aattekantet hall,
sandsynligvis Olaf den helliges gravsted [3]. Langhuset, koret og
aattekanten ere helt igjennem gotisk, for det meste i en rig men noget
overladen og fordærvet gotisk stil, i mange henseender lig den, som
opkom i England ved enden af det fjortende aarhundrede. De maa
derfor have faaet deres nuværende skikkelse dels efter branden i 1328
dels ved de store reparationer, som foretoges i aarene 1474—1500 [4].
[1] Forfatteren stötter sig her til en af de gamle vildfarelser, som
igjen er fornyet af Minutoli. Efter al rimelighed laa
Mariekirken i nordost for koret i den nuværende Domkirke eller endnu
nærmere i nordost for Kapitelet, men hvor man end vil sætte
den, saa er det umuligt, at den kan have indtaget nogen del af
den tomt, hvorpaa Domkirken staar. Hvorledes det i denne
henseende forholdt sig med Olaf kyrres Trefoldigheds- eller
Krist-kirke, vil nedenfor nærmere sees.
[2] Naar forfatteren her taler om den vestre ende som om den
aldrig var bleven fuldstændig udfört, maa dette grunde sig i en
misforstaaelse af Minutoli, som dog ikke synes at give anledning
dertil. Der kan neppe være ringeste tvivl om, at jo kirken i
alle sine dele var fuldfærdig idetmindste da den brændte förste
gang, i 1328. Det er förövrigt vistnok meget rigtigt, at den
omtalte del af kirken eller den egentlige facade, ligesom mange
andre partier i bygningen, er aldeles Engelsk i sit anlæg, men
en saa sterk udrykning mod nord og syd, som denne facade
fremviser, vil man neppe træffe uden i kathedralen i Wells.
[3] Sandsynligheden heraf beror dog paa, om koret i Olaf kyrres
kirke var ret afskaaret eller med halvrundt udspring; thi i
sidste fald har vistnok höjalteret og fölgelig ogsaa begravelsen
indtaget det sted, som udgjör midten i den nuværende aattekant.
Var koret derimod uden saadant udspring, maa höjalteret have
staaet tæt foran de nuværende trin fra det egentlige kor til höj—
koret.
[4] Forfatterens anskuelse falder saaledes for en del sammen med
hvad der er udtalt i Norsk Tidskr. f. vidensk. og liter. f. 1853
s. 40. Men han fejler udentvivl, naar han antager, at hele
denne del af kirken skulde være fra den anförte tid. Herimod taler det aldeles bestemt, at vi træffe flere spidsbuede former,
som fremvise denne stil i dens förste begyndelse. Ved at
betragte höjkoret i Throndhjems domkirke kan vi saaledes se den
gotiske stil i dens förste fremspiren, dens udvikling, blomstring
og forfald. Paa det sidste eller hvad der passende kan kaldes
gotisk rokokkostil afgiver omfatningen af den saakaldte
Erkebiskopsdör et slaaende exempel, og dog har Minutoli netop
benyttet den som en pröve fra denne stils barndom. Et bestemt
datum for alderen af flere af dens forsiringer haves i Erik
Valkendorfs vaaben, som findes udhugget i sten i gavlfeltet over
dören. Som bekjendt var han erkebiskop 1513—1522. Hans
vaaben træffes ogsaa paa den udvendige side af en hjörnepille i
korets indre aattekant og viser saaledes i forbindelse med andre
omstændigheder, at en ikke ubetydelig del af dette parti
hidrörer fra hans reparationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0186.html
