Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det usedvanlige udseende, som disse kirker fremvise ved deres
trinvis opstigende tage, har foranlediget, at man har talt om deres
Bysantinske anlæg og snart troet at finde det Græske kors i deres
grundrids snart en ved materialet indskrænket efterligning af et
centralsystem. Man har sat dette i forbindelse med den berörelse, som
de Nordiske folk havde med Konstantinopel dels som Væringer dels
som handelsmænd, og derfra sluttet til en Bysantinsk indflydelse. Men
det er ligesaa usandsynligt, at krigs- og handelsfolk skulde haft saa
stor interesse for arkitektoniske former, at de forplantede dem i sit
hjem, som at den occidentalske geistlighed skulde have föjet sig efter
disse Bysantinske tilböjeligheder hos et desuden modstræbende folk.
Endog formen af stenkirkerne stiller sig aldeles bestemt imod denne
antagelse; man kan umulig tænke paa en Bysantinsk indflydelse ved
træbygningerne til samme tid, som de större af sten opförte
bygverker som vi have seet ganske ere byggede paa den occidentalske maade
og uden Bysantinske reminiscenser [1]. Meget mere er det usedvanlige
paa en vis maade centrale anlæg af disse landskirker ligefrem at
forklare af klimatiske og materielle aarsager [2]. Man trængte til forhaller,
[1] Dette er meget sandt og vilde for lang tid siden været
indlysende, hvis man ikke i en forgangen tid for at opklare de
Norske arkæologiske forhold formeget havde henvendt
opmerksomheden paa orienten. Det er först egentlig den saakaldte Norske
historiske skole, som har rettet blikket derhen, hvor det næsten
udelukkende maa vendes hvis man skal faa klarhed i disse
forhold, nemlig mod Vesten, mod England og Frankrige, af det
sidste fornemmelig Nordmandiet. Hvorledes kunde man ogsaa
tænke paa indflydelse af Bysantinske bygningsformer i Norge,
som dog vitterlig modtog kristendommen fra Vesten og gjennem
den Romerske kirke.
[2] Det er ogsaa kun paa en vis maade, at man her kan tale om
et centralt anlæg, som i mange af disse kirker blot viser sig
saaledes, fordi de tilfældigvis ere meget korte, og skibet, naar
svalgangen regnes med, næsten udgjör en kvadrat. Men denne
form kan ikke antages at hænge sammen med klimatiske og
materielle aarsager, hvorimod den, som anfört i en foregaaende note,
har sin grund i stavkonstruktionen. Forfatteren er derfor inde
paa en rigtigere anskuelse, naar han senere berörer at
sideskibenes hensigt er at stötte mellempartiet, men dette er ikke
noget særegent for disse bygninger men i det væsentlige et laan
fra basilikerne. Hele stavekirkernes form er nemlig tydelig, nok
ikke noget andet end den nysnævnte fra Rom udgaaede typus,
men udtrykt i træ og paa den maade og med de afændringer,
som stavekonstruktionen forlanger. Ligesom f. ex. det Norske
ord hund er det samme som det Latinske canis, men fra en
endnu ældre rod omsat saaledes, som vore forfædres
sprogorganer og lydsystem forlangte det, saaledes er f. ex. Borgunds kirke
i Lærdal i det væsentlige intet andet end f. ex. den i
basilikaform og af sten opförte Åkers kirke oversat til reisverk. Men
det fortjener dog at bemerkes, at det er langtfra, som det
undertiden har været paastaaet, at der i denne konstruktionsmaade
og dens forbindinger er noget stenmæssigt, og det bedste bevis
herfor er dens fasthed, som netop viser, at man deri har truffet
den træmæssige naturs eget forlangende. De modsatte principer,
det lodrette og det randrette, har her indgaaet en paa alle
punkter gjennemfört forbindelse, som giver det hele mere
samholdskraft. Buerne ere ikke som i stenkonstruktionen en spænding
eller hvelving, som bærer de overliggende dele, men de
fremkomme ganske naturlig ved at de to knæer, hvoraf hvert er
indsat i hjörnet mellem de lodrette staver og de randrette
stavlægjer, i midten stöde sammen og her tildels i forbindelse med
underkanten af stavlægjen ere blevne afrundede i bueform.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0197.html
