Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i begyndelsen af det trettende aarhundrede (1204, 1205). Ogsaa her
er det indre rum ombygget af haller med vidtfremsprmgende tage,
ogsaa her udgjör koret stedse en smalere og lavere del af
hovedbygningen. De ligne saaledes meget de Norske kirker, kun at paa disse
antallet af tagene er större, som igjen lader sig forklare af den större
fornödenhed paa grund af det Nordiske klimat [1]. I virkeligheden er
det ogsaa kun det ydre af de Norske trækirker, som fremkalder
tanken om et centralanlæg, medens det indre, navnlig midtrummets
overdækning med et töndehvelv hentyder paa det occidentalske langhus
som forbillede [2]. Endelig er der heller ikke i enkelthederne nogen
anklang af det Bysantinske at spore, meget mere slutte formerne sig,
saavidt materialet tillader det, til occidentens Romanske stil. Ved
terningskapitelerne i Ornes er dette udenfor al tvivl, og den simple
runde söjlehals er en maaske i ældre træbygninger anvendt og
ganske naturlig form, opstaaet ved den vanskelighed, som træskjereren
havde ved at fremstille en kalk. I al fald er heller ikke den
Bysantinsk.
Det merkeligste [3] ved disse bygninger er det oven omtalte
snitverk. Det adskiller sig fra ornamenterne paa Nordmandiske bygninger
[1] Ifölge forfatterens citat findes der tegninger af disse kirker i
»Zeitschrift für Bauwesen 1852 s. 212», men da dette
tidsskrift ikke findes paa vort universitetsbibliothek eller mig bekjendt
andensteds her, kan jeg for de övrige anförte bygningers
vedkommende ikke dömme om deres lighed med vore stavekirker.
Kun af kirken i Radaschau sees en afbildning i Otte’s handbuch
der kirchl. künstarkæol. 1854 s. 7, men denne er aldeles
forskjellig fra vore. Desuden ere alle disse Tydske kirker af laft
og altsaa deri grundforskjellige fra dem, som findes hos os.
[2] Som allerede foran bemerket ere töndehvelvene og de flade
loftbedækningerne senere tilsætninger; sperreverket har altsaa
oprindeligt været synligt og forsaavidt nærme disse kirker sig endnu
mere til basilikerne, men selve loftets konstruktion er dog
forskjellig fra de sidstes og mere i lighed med hvad man træffer i
England.
[3] Det er dog sandsynligt, at forfatteren, hvis han havde haft en i
alle dele klar forestilling om disse bygninger, vilde fundet dem
selv ligesaa merkelig og interessant som deres snitverk. — I
»Mindesmerker af middelalderens kunst i Norge 1:ste hefte» er
der udtalt den sætning, at disse kirker for tiden ere de eneste
i sit slags, men da der senere er fremkommet en oplysning, som
for et lands vedkommende maaske kan gjöre denne antagelse
noget tvivlsom, fremkalder dette et par bemerkninger. Saavidt
bekjendt findes der nu foruden i Norge kuns gamle trækirker i
Rusland, Tydskland, England og Sverige, men i de to
førstnævnte lande ere de af laft (Svensk: knuthuggne) og saaledes
ganske forskjellige fra vore. Hvad dernæst England angaar,
træffes der her kun en gammel kirke af træ (i Greenstead i Essex),
som vel er opfort af lodret staaende stokker og saaledes i
konstruktionen lig vore stavekirker, men förövrigt ganske blottet for
deres kunstneriske udförelse. »Forfatteren omtaler den ogsaa i
denne sin bog (s. 381), men naar han ved dens nysberörte
struktur tillige forklarende bemerker, at den ikke som
»holzbauten anderer gegenden» bestaar af horisontalt paa hinanden
lagte stokker, synes han at have overseet eller endog været
ubekjendt med, at det netop er den samme konstruktionsmaade,
som udgjör det ejendommelige ved vore stavekirker, hvilket
allerede navnet betegner. Men uagtet den nuværende kirke i
Greenstead i arkitektonisk henseende staar langt under vore, er det
dog höjst rimeligt, at de ældre træbygninger i England og længe
för Nordmandernes indtrængen fremviste samme kunstneriske
fuldendelse, og at saaledes Engelskmændene ved at betragte vore
stavekirker ville faa en langt klarere forestilling om
bygningsmaaden i deres land i hine tider end historiske beretninger kan
give. — Kun Sverige staar endnu tilbage at omtale og det er
for dette lands vedkommende at den ovennævnte sætning maaske
neppe holder stik, men der var saameget mere grund til at
antage, at der ikke her fandtes lignende kirker, som Brunius i
sin Skånes konsthist. s. 7 ved at fremsætte formodningen om at
de oprindelige kirker i denne landsdel vare af træ tillige med
hensyn til deres struktur finder det rimeligt, at de have lignet
vore stavekirker; hvori ligger, at han ikke kjendte lignende
bygninger i Sverige og hvoraf man igjen paa grund af hans
udstrakte bekjendtskab til sit land i denne henseende maatte slutte
at de heller ikke fandtes der. En bestyrkelse herpaa maatte
man ogsaa faa ved den omstændighed, at Brunius paa sin
omfattende reise i 1849 overhovedet kun traf paa et par gamle
trækirker, men ganske forskjellige fra vore (Konstanteckningar
1851 s. 22 og 643). Desuagtet fremgaar det af N. Höyens
bemerkninger til Mandelgrens ovennævnte verk (Antikvar, tidsskr.
1852—1854 s. 307) at lignende endnu maa findes i Sverige,
idet han anförer, at »ved trækirkerne er det dels
stavsammensætningen dels grundplanen (Pjetteryd), der viser os de samme
grundtræk her som ved Norges ældste træbygning.» Hvor stor
denne lighed er, kan ikke bedömmes, da disse kirker ikke
fremstilles i det hidtil udkomne hefte af dette verk. Derimod maa
vi fremsætte en modbemerkning ved hvad Höyen anförer i
umiddelbar forbindelse med det nys citerede. Det heder nemlig:
»Men ved de Svenske trækirker faa vi tillige en forestilling om
den maade, som træhvelvingen udviklede sig paa i det 13 og
14 aarhundrede, og man vil maaske neppe noget andetsteds
kunne paavise træhvelvinger af saadanne former og af saa höj en
alder, som den, kunstneren her fremstiller af kirkerne i
Edshult og Amnehärads Råda.» Heller ikke om formen af disse
hvelvinger kunne vi dömme af mangel paa kjendskab dertil, men
vist er det, at de interessante loftskonstruktioner i vore
stavekirker, om de end ikke strengt taget kunne kaldes hvelvinger,
dog maa være ældre end de omhandlede Svenske, da flere af de
kirker, hvori de findes, neppe ere yngre end det 12
aarhundrede. Om beskaffenheden af denna konstruktion vil man faa
oplysning i de udkomne fem hefter af »Mindesmerker af
middelalderens kunst i Norge.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0199.html
