Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den forandrede Vandhöide ved de danske Kyster af Etatsraad G. Forchhammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa være stor Sandsynlighed for, at Mennesket ingen
Deel har i Forekomsten af Havets Beboere paa det Sted,
hvor vi finde deres Levninger.
Udmundingerne af Fjorde og Vige kunne være
tilstoppede ved Revler af Sand og Gruus, som Bölgeslaget
har afsat; Regnvandet vil da udvaske Saltet og
Plantevæxten i Ferskvandet vil snart foranledige en
Törvedannelse, som lidt efter lidt vil udfylde Fordybningen
og forvandle den gamle Fjord til en Eng, uden at det
netop behøves at Vandstanden har forandret sig ved
Kysten, men ved en behørig Overveielse af alle locale
Forhold vil man i de fleste Tilfælde være istand til at
danne sig en bestemt Mening.
Gamle Benævnelser maa benyttes med Vaersomhed
og ville ofte blive tvivlsomme, hvor ikke alle Kjendetegn
understötte en bestemt Mening.
Ved en nöie Undersögelse af vore Kyster, under
Iagttagelsen af de anförte Forsigtighedsregler, viser det sig nu
snart, at vi have to, med Hensyn til deres Virkning
aldeles forskjellige Arter af Hævning. Den ene betegner
jeg som en pludselig og voldsom Hævning: Lagene, som
den har berørt, ligge ikke længere i den horizontale eller
næsten horizontale Stilling, hvori Vandet har afsat dem,
de hælde undertiden meget stærkt, indtil henved 80°, og
Landet er da i enkelte Bakker skudt op til Høider, der
langt overstige 100 Fod over Vandets nuværende Stand.
Det mærkværdigste Exempel paa disse voldsomme og
locale Hævninger er den store Bakke, hvorpaa Rubjerg
og Vennebjerg Kirke i Vensyssel ligge. Massen af denne
Bakke, der paa en lang Strækning af den høie og bratte
Strand viser Lagenes indre Forhold, bestaaer af
afvexlende Leer- og Sandlag. Disse indeholde Forsteninger
af Dyr, der endnu leve ved vore Kyster, og den
almindelige Bændeltang, Zostera marina, i en endnu ikke
forraadnet Tilstand. Denne Tang indhyller undertiden Stykker
af Rav aldeles paa samme Maade, som det endnu skylles
af Rav aldeles på samme Maade, som det endnu skylles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>