Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den forandrede Vandhöide ved de danske Kyster af Etatsraad G. Forchhammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de locale Sænkninger, som man endnu kan eftervise, ikke
staae i ringeste Sammenhæng med Bevægelser i Jordens
Indre, men hidröre fra den tidligere udviklede, mere eller
mindre stærke Sammenpresning af Törvemoserne, der findes
under Marskjorden. Den höist fortjenstfulde Naturforsker,
Professor Nilsson i Lund, har bekjendtgjort nogle
Undersögelser, hvoraf man har sluttet, at en Deel af Skaane
vedbliver at synke. Da jeg ikke deler denne Mening,
er det min Pligt her at fremföre de Indvendinger imod
Meningen om denne fortsatte Sænkning, som stötte sig
paa mine omfattende Undersögelser. Den første af
Professor Nilsson anförte Grund vedkommer de submarine
Torvemoser, som findes imellem Trælleborg og Skanör,
og som indeholde Ferskvandsdyr og Planter. Dette er
det samme Phænomen, som jeg tidligere udförlig har
beskreven, som vi kjende paa overordentlig mange Steder
af vore Kyster, og som henhörer til den store, for længe
Siden afsluttede Nordsösænkning. Den submarine Skov,
som forekommer ved Bornholms Sydkyst, hörer til den
samme Række af Iagttagelser, men paa denne Ö
iagttager man vel en vedvarende Hævning, derimod ikke det
ringeste Spor af en vedvarende Sænkning.
I flere af det sydlige Skaanes gamle Kyststeder
findes under den nuværende Brolægning en ældre, som
nærmer sig til Havets Overflade og angives at findes
hist og her under det nuværende Vandspeil. Denne sidste
Angivelse er ikke understöttet af noget Nivellement, men
beroer formodentlig paa et Skjön, der i et saa vigtigt
Spörgsmaal ikke kan afgjöre noget. At Byerne have
dobbelt Steenbro, en ældre, i flere Fods Afstand fra den
nuværende, er Noget, der ikke er sjeldent hos os og
hidrörer fra en ganske anden Aarsag. Man angiver
Aalborg og Ribe som Byer, hvor den ældre Steenbro findes
i en vis Dybde, og den hidrörer sandsynligviis fra
Beleiringer eller Ildsvaader, hvorfor disse Byer have været
udsatte, og hvor man efter at Ulykken var overstaaét,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
