Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevægelse i det Indre, hvilket endnu ikke har antaget
nogen ret fast og bestemt Fonn. Især er dette Tilfældet,
naar Kjærligheden tager Sjælen fangen; thi denne
mægtige Aand eller Dæmon udöver da et saadant Herredömme,
at den sætter sig og sin Lidenskab, altsaa noget ganske
Almindeligt, i det Individuelles Sted, saa at de, der ere
fangne under dens Tryllescepter, hvor forskjelligt end
de senere kunne udvikle sig, dog i denne Periode af
deres Liv synes at föle og handle næsten paa samme
Maade. Dette er vel Grunden til, at man ogsaa paa
Theatret pleier at skjelne mellem Elskovsroller og de
egentlige Charakterroller, hvad man neppe vilde gjöre,
hvis man ikke antog, at noget Almindeligt saa stærkt
vinder Overhaand, naar denne Lidenskab raader, at
Charakteren da ikke fuldelig kan komme til sin Ret.
Dette er rimeligviis ogsaa Grunden til, at Shakspeare,
der bestandig med Troskab gjengiver Naturen, hos de
Elskende mere fremstiller den urolige og bölgende
Lidenskab, end den eiendommelige Charakter. Det er derfor
som oftest Forhold og Situation, der her gjöre Udslaget,
om Kjærligheden er lykkelig eller ulykkelig, om den
föler sig saaret i sine Interesser, om den trues af nogen
Fare, o. s. v. Men hvad der fornemmelig bliver synligt,
er, at alle andre Hensyn tabe deres Betydning og
opgives, naar de komme i Collision med denne Lidenskab:
gammelt Venskab glemmes, ældre Forbindelser löses og
nye knyttes, Frygtsomhed giver Plads for Mod, saa at
unge Piger endog midt om Natten vove sig ud i vilde
Skove og trodse Farer, som de ellers vilde gyse tilbage
for. Alt dette er vistnok ganske grundet i denne
Lidenskabs Natur.
Mod Enden af förste Akt föres de ovenomtalte
Haandværksmænd os for Öie, der, uden at ane, hvor langt
deres Evner staae under det Maal, de have sat sig, ville
opföre et Skuespil paa deres Hertugs Bryllupsdag. Men
selv under Parodien er Digteren bleven sin Grundtanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
