Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa langt tilbage for den, Bottom lægger for Dagen med
Hensyn til Farven af sit Skæg.
Dog er det rimeligt, at man nu kun sjelden vilde finde
Nogen, der, naar han i fuld Alvor, og uden Parodi fra
sin Side, skulde forestille en Löve, faldt paa at lade sit
eget Ansigt komme frem bag Lövens Nakke, for at
forsikkre Damerne om, at de ikke behövede at blive bange,
eftersom han aldeles ingen Löve var. Ligesaalidt vilde
han vel falde paa, naar han skulde repræsentere,
eller, som Bottom udtrykker sig, defigurere Maaneskinnets
Person, at komme frem med en Tornebusk og en Lygte
i Haanden, og ledsaget af en Hund. Hvis man imidlertid
ikke tager det Hele efter Bogstaven, men efter Aanden
deri, hvormangt et Stykke vil man da ikke finde, hvori
Forfatteren eller Skuespilleren havde til Hensigt at
fremstille en Lövenatur, men hvori de dog snart faae
Leilighed til at vise, at det ikke er nogen virkelig Löve,
der her fremtræder, og at Damerne ligesaalidet behöve
at blive bange for den, som for Snedker Snug, der stikker
sit Hoved frem bag Lövehuden. Hvormangt et saakaldet
Naturdigt skrives der ikke, der neppe giver os noget
sandere Billede af Naturens Herlighed og gaadefulde
Dybder, end det dösige Skin af en Hornlygte giver os
om Maanens Lys. Nu er det vel sandt, at Digteren her
sætter et haandgribeligt Billede istedenfor de matte Tanker
og vandede Vers i et saadant Digt, det er ogsaa sandt,
at han lader Aandlösheden og Daarskaben fremtræde
paa en grotesk Maade og i colossal Störrelse; men denne
Tilladelse have jo Comikerne havt og gjort Brug af til
enhver Tid, og netop derved have de bevirket, at
Narrenes Forkeerthed, der saa ofte i det daglige Liv er os
til Besvær, nu til Gjengjeld i den digteriske Fremstilling
vorder en Kilde til uudslukkelig Latter og
sindsforfriskende Glæde, medens Daarskaben, idet den fremtræder
i et forstörret Billede, allerklarest viser sig i sin Intethed
og svinder hen deri, ligesom en Rög i Luften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
