Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes i det Væsentligste langt tilbage; thi de kunne
aldrig voxe hverken i legemlig eller aandelig Kraft,
derfor er Porten til den allerhöieste Herlighed lukket for
dem, dette udtrykker Almuen i den Tanke, at de aldrig
kunne blive salige.
Saaledes synes det, som om en dyb Anelse om
Forskjellen mellem Aandens og Naturens Verden allerede
var tilstede i de Dage, da disse Forestillinger först
dannede sig i Folkenes Indre.
Det fölger nödvendigt af det Foregaaende, at det
Element, hvortil Naturaanderne henhöre, maa mærkes
igjennem dem: det Bölgende, det Urolige, det
Bedragelige i Vandet, hvori ethvert Indtryk og ethvert Billede
hurtig modtages og hurtig udslettes igjen, og der ligesom
med et falsk Smiil nedlokker Mennesket i sin kolde Favn,
hvor Döden venter ham, maa ogsaa komme
frem i Vandaanderne; det finere og mere gjennemsigtige Element,
det Lette, Svævende og Flagrende maa komme frem
igjennem Luftalferne; det Tunge, det Mörke, det Haarde
den jordiske Natur, der indslutter mangfoldige Skatte i
sit Indre, som den kun tvungen synes at give Slip paa,
maa mærkes hos Jordaanderne, o. s. v.
Hvad nu disse sidste angaaer, saa synes der
rigtignok af og til i de gamle Eventyr at henpeges paa, at
de ikke altid bleve betragtede som unge. Men
uforanderlige har man dog vel som oftest tænkt sig dem,
og naar de sagdes at være rattrke og hæslige, saa var
det snarere Steennaturen og Dunkelheden i Jordens Indre,
man saaledes igjennem dem vilde fremstille, end nogen
egentlig Forandring ved Alderen. Dog vil jeg ikke negte,
at der ogsaa af og til kan findes Spor af en anden
Anskuelsesmaade, thi ikke alle de gamle Eventyr ere
digtede med lige stor Dybsindighed.
Men Naturen synes ogsaa lunefuld, den er tillige
ligegyldig for Menneskets Trang, ogsaa dette maa
komme frem hos Naturaanderne. Den Kraft, hvorved
Alt frembringes, vedligeholdes og fornyes i Naturen, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
